Ændret arealanvendelse og genopbygning af mulden er vigtige omdrejningspunkter i et klimaneutralt landbrug, siger projektleder Bent Hindrup Andersen.
Lige siden jæger-samler samfundet for 10.000 år siden blev til agerbrugere, der fældede skov og begyndte at dyrke ét-årige afgrøder, har landbruget bidraget til ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nu er det på tide, at landbruget suger noget af CO2’en tilbage fra atmosfæren ved at lagre det i rødderne på træer og græs.
Det kan gennemføres ved at landbruget lægges om til mere skovlandbrug, græsning og flerårige afgrøder.
Det mener Bent Hindrup Andersen, projektleder for landbrugskonceptet "Velfærdsdelikatesser" under Dyrenes Beskyttelse.
Derfor bør dét være vigtige omdrejningspunkter i fremtidens klimaneutrale landbrug, sagde Bent Hindrup Andersen i et indlæg ved sidste uges Økologi-Kongres.
"Det gælder om at få kulstof ned i den blivende humus, langt ned i jorden".
"En-årige tyveknægte"
I følge Bent Hindrup Andersen har dyrkning af ét-årige planter, som korn, majs og soja, udpint jorden og forarmet landskabet gennem årtusinder.
Dyrkningen har, siger han, udtyndet humuslaget med cirka en millimeter om året i gennemsnit.
"De én-årige planter giver ikke noget til mulden, bygger den ikke op. Vi kalder dem for én-årige tyveknægte"!
Derfor bør landbruget på langt sigt i langt højere grad dyrke flerårige afgrøder som rabarber, asparges og jordskokker m.fl.
"Spisekastanjer - det er fremtidens kartofler"! mente Bent Hindrup Andersen.
Forkert billede
Bent Hindrup Andersen kritiserede i sit indlæg, at de officielle beregninger af klimaaftrykket fra landbruget ikke tager hensyn til effekten af kulstoflagring.
"De analysemetoder, man bruger i dag, tegner ikke et rigtigt billede. Der er mange ting, som ikke er med - f.eks. mulden", sagde han.
"Men hvis man nu forestillede sig, at man tog alle dyrene ind på stald, fordi det umiddelbart giver det bedste klimaresultat, og så i øvrigt fortsætter med at nedbryde mulden med et-årige afgrøder, jamen, så er der pludselig ikke noget muld, så er det slidt ned#!
Ønsker mere forskning
Derfor bør der i beregningerne laves et supplerende klimaaftryk, hvor man tager mulden og sundheden og dyrevelfærden og biodiversiteten med, mente Bent Hindrup Andersen.
Han efterlyste flere penge til forskning i klimaeffekten af kulstoflagring.
I den efterfølgende debat med programleder Michael Minter fra Concito fik han opbakning til dét synspunkt.
"Der Er potentiale i kulstoflagring. I skovlandbrug og afgræsning, som bør regnes med", sagde Michael Minter.
Det er imidlertid ikke helt enkelt, eftersom i øjeblikket er en del usikkerhed og videnskabelig uenighed på området, tilføjede han.
"Der er noget uenighed, der skal arbejdes videre med. Mavefornemmelser duer ikke som dokumentation for klimaeffekt".
