Regeringen pønser på at hæve målsætning for udtagning af landbrugsjord

I tv-program i sidste uge åbnede miljøminister Magnus Heunicke (S) lidt op for, hvad der bliver diskuteret i den grønne trepart.

Hidtil er det ikke meget, som er sluppe ud, hvad der konkret diskuteres i den grønne trepart , men torsdag aften i Debatten på DR2 løftede miljøminister Magnus Heunicke måske lidt af slørret.

I en debat om vandmiljøet lød det fra miljøministeren, at man arbejder på at hæve målsætningen for udtagning af landbrugsjord. I dag er målsætningen, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjord inklusiv randarealer.

Fra Magnus Heunicke lød det sådan her, da han blev kritiseret for, at det går for langsomt med udtagningen af lavbundsjord:

- Målet skal måske endda lidt op. Måske op på 130.000. Det er noget af det, som vi drøfter i den grønne trepart, sagde ministeren.

Hos Altinget har man forhørt sig hos to parter, der også er med i den grønne trepart, DN og Landbrug & Fødevarer. Herfra bliver der taget positivt imod ministerens udmelding.

- Der vil formentlig endda også kunne være brug for mere end 130.000 hektar, men det vil ikke alt sammen være kulstofrig lavbundsjord, da der i seneste opgørelse slet ikke er så meget lavbundsjord tilbage, som vil kunne vådgøres, siger Anders Panum, miljødirektør i L&F til Altinget.

/ege
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle