Rigmand opkøber landbrugsjord på lille ø ved Faaborg

Planer om økologisk landbrug på Bjørnø skaber bekymring blandt øens beboere.

Den lille ø Bjørnø i det sydfynske øhav oplever stor interesse fra den 29-årige rigmand Thomas Momsen, som har opkøbt fire ejendomme og indtil nu forpagtet 80 procent af landbrugsjorden på øen. 

Det skriver Fyens.dk og TV2.

Bjørnø ligger ud for Faaborg, måler 1,5 kvadratkilometer og har cirka 30 beboere.

Men nu er Thomas Momsen, som var en af medstifterne af madspildsappen ”Too good to go” og har solgt sin andel af virksomheden, flyttet til øen med ambitionen om at drive økologisk landbrug på øen, skriver Fyens.dk.

Bekymrede naboer

- Vi er faktisk bare nogle unge mennesker, der har mødt hinanden hen over de seneste par år. Vi vil gerne bo tæt på hinanden og have familier og børn, som de fleste jo gerne vil. Dyrke noget sund mad, spille noget fodbold, prøve at passe godt på jorden og på hinanden, siger Thomas Momsen til Fyens.dk

Hans planer vækker dog ikke begejstring på øen.

En række beboere på øen har sendt et bekymringsbrev til borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S). 

- Brevet gik på en bekymring om to ting, det ene var opkøbet af landbrugsjord på øen, og det er ikke noget, vi som kommune blander os i. Det andet var en frygt for, om stedet blev et sted, hvor nogle børn og unge ville tage ophold, siger Hans Stavnsager til TV 2.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle