Så er det til tasterne: Indstil årets elev i kvægbruget

L&F, Kvæg vil igen i år præmiere årets bedste elev i kvægbruget.

Har du landets bedste kvægelev?

Hvis du kan svare ja, så er det nu, at hun eller han, kan indstilles til prisen som Årets elev i kvægbruget.

Hæderen tildeles på Kvægkongressen 2021, som afholdes virtuelt 1. marts fra 9.30 til 12.00.

Alle bedrifter og skoler med landmandsuddannelsen, der har/har haft elever (1. HF eller 2. HF) ansat i perioden 1.8.2020 til 1.3.2021, har mulighed for at indstille én elev pr. bedrift/skole. Indstillingen skal betragtes som en fælles indstilling enten mellem arbejdsgiver og elev eller skole og elev.

Bedømmelseskomitéen består af en journalist fra Landbrugsavisen, en kvægproducent og et bestyrelsesmedlem fra Seges, Kvæg og en afdelingsleder fra Seges.

Om indstillingen  

  • Bedømmelseskomitéen lægger vægt på, at vinderen er en god ambassadør for branchen.
  • Eleven skal være en gevinst for arbejdspladsen – både fagligt og socialt.
  • Indstillingen vil blive vurderet på elevens evne til at vise faglighed, engagement og nysgerrighed. 
  • Vinderen er ikke nødvendigvis frembrusende eller en elev med gode ”skriftlige” færdigheder.
  • Indstillingsformen er fri ift. medie, men skal besvare punkterne i indstillingen 
  • Præsentation skal kunne ses/læses på 5 minutter. 
  • Indstillinger sendes til Annemette (amc@seges.dk) senest 8. februar 2021 kl. 20.00  
     

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle