I stedet for gode græsmarker og græssende kreaturer, får vi tidsler og krat, lyder advarslen fra to sønderjyske landmænd.
Resultatet af at forbyde landmænd at gødske og sprøjte kultur-engene bliver ikke rigere natur men arealer, der springer i tidsler og skræpper, senere siv, og til sidst pile- og ellekrat.
Samtidig bliver næringsindholdet i græsset så ringe, at det ikke længere vil være muligt at producere stude og kødkvæg til højværdi-oksekød på arealerne.
Det er nogle af argumenterne, når to sønderjyske landmænd, Hans Otto Sørensen og Christian Østergaard Nielsen fra Tarphage vest for Varde onsdag 13. maj har foretræde for politikerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
"En tåbelig lov"
"Vi vil fortælle politikerne, hvorledes denne tåbelige lov dels vil ødelægge det, som den tilsiges at ville beskytte, nemlig denne specielle menneskeskabte natur, og dels vil ødelægge muligheden for, at unge landmænd, som Christian, kan fortsætte produktionen af højværdikød fra danske stude", skriver Hans otto Sørensen.
Gode græsmarker
Han henviser til, at "kulturengene", som studene afgræsser, dybest set bare er "rigtig gode græsmarker, gødet og sprøjtet moderat".
"Hvis denne driftsform ikke længere er tilladt, bliver græssets næringsværdi så ringe, at disse stude ikke længere kan få en ordentlig tilvækst der, og antallet må drastisk formindskes, så produktionen bliver helt urentabel, ligesom produktionen også må ophøre, når arealerne ikke længere kan indgå i ejendommens harmoniareal".
"Med tiden bliver det først til tidsler og skræpper, siden siv, og til sidst pile- og ellekrat".
Håber de vil lytte
Selvom lovforslaget har et flertal bag sig og har været til 1. behandling håber Hans Otto Sørensen og Christian Østergaard Nielsen, at det ikke er for sent at påvirke politikerne og "åbne deres øjne for lovens skadelige virkninger, således at den enten ændres markant, eller allerbedst tages af bordet".
L&F-kritik
Landbrug & Fødevarer har taget skarpt afstand fra lovforslaget, som vurderes at berøre ca. 37.000 hektar.
En analyse fra Seges viser, at 56 pct. af de berørte araler har lav naturværdi. Dermed kan arealerne ikke få tilskud til naturpleje.
Uden tilskud til naturpleje i form af afgræsning eller høslæt vil arealerne skifte karakter fra lysåben natur og enten vokse ud af beskyttelsen eller ind i en helt ny naturtype som feks. mose påpeger L&F.
Derfor foreslår L&F, at lovforslaget trækkes tilbage og erstates af en mere målrettet naturindsats med kompensation for rådighedsindskrænkninger
"Det ville give langt mere natur og biodiversitet for pengene, hvis ressourcerne blev brugt målrettet på arealer med højere naturværdier", skriver Landbrug & Fødevarer.
Faktaboks
- L 164 blev fremsat 31. marts og har været til 1. behandling.
- Med lovforslaget ønsker regeringen at indføre et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
- Formålet med lovforslaget er at give naturen bedre vilkår på den del af de beskyttede naturarealer, der i dag lovligt kan sprøjtes, gødskes og/eller omlægges.
- Lovforslaget vurderes at berører 37.000 hektar.
- Lovforslaget har været til 1. behandling og ventes efter planen vedtaget 4. juni 2020
