S savner CO2-afgift for landbruget i Venstres 2030-plan

Regeringen mener, at der er mange huller i 2030-planen fra Venstre, som statsministeren ellers bejler til.

En masse fugle på taget. Sådan lyder den forventede kritik fra regeringen af den økonomiske plan frem mod 2030, som Venstre har fremlagt onsdag.

Her vil Venstre blandt andet skaffe skattelettelser for 8,7 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med 15.000 personer.

Beskæftigelsesminister og fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard (S) savner blandt andet finansiering i Venstres plan.

- Venstre siger, at de vil have bedre skatteinddrivelse, og det indkasserer de så to milliarder kroner på, som de så begynder at bruge af, inden pengene er i kassen. Og uden at de fortæller, hvordan den bedre skatteinddrivelse skal foregå, siger beskæftigelsesministeren.

Venstre vil i sin plan finde to milliarder kroner, som staten har mistet i skatter og afgifter, fordi der i årevis har været mangler i Skatteministeriets systemer.

Venstre skriver i planen, at partiet "vil sikre, at den kommende flerårsaftale for skatteforvaltningen gør forvaltningen i stand til at udnytte egne systemer og anvende mulige inddrivelsesværktøjer".

Peter Hummelgaard efterlyser også tiltag i retning af en CO2-afgift for landbruget.

Venstre har sagt, at partiet afventer en ekspertgruppes vurdering senere på året af, hvordan en CO2-afgift kan se ud.

- Der kan være al mulig grund til at afvente den tekniske udformning af, hvordan en CO2-afgift skal se ud, siger Peter Hummelgaard.

- Men når Venstre bliver spurgt om, hvorvidt de ønsker, at der skal indføres en CO2-afgift for landbruget, så svarer de vævende og nølende og siger, at de afventer ekspertgruppen, siger han.

Socialdemokratiet vil gerne have en CO2-afgift for landbruget, men afventer ligeledes ekspertgruppens vurderinger i forhold til, hvor høj afgiften skal være.
På dagen for valgudskrivelsen onsdag 5. oktober pointerede statsminister Mette Frederiksen (S), at hun efter folketingsvalget 1. november har som førsteprioritet at forsøge at danne en bred regering. Det har Venstre sagt klart nej til.

Spørgsmål: Når jeg hører dig sige de her ting, lyder Venstre ikke umiddelbart som et parti, som Socialdemokratiet kunne tænke sig at komme i regering med efter valget. Er det korrekt?

- Nej, det kan man ikke lægge til grund, siger Peter Hummelgaard.

- Vi hæfter os først og fremmest ved det, vi synes, der mangler, og hvor vi ser udfordringer. Og det handler først og fremmest om finansieringen.

- Der er andre ting i deres plan, som vi kan arbejde sammen om. For eksempel psykiatrien. Dér har vi i vores 2030-plan afsat penge til et velfærdsløft til det. Jeg læser i Venstres plan, at det er noget, man gerne vil prioritere.

- Det er en væsentlig udfordring, fordi vi har en mistrivselskrise blandt mange unge. Så det er ét blandt mange punkter, hvor vi også ser et behov for at arbejde sammen, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle