Sagsbehandlingstiden for husdyrsager stiger - men disse kommuner overholder fristen

Det tager kommunerne længere tid af afgøre husdyrsager - men mange kommuner overholder faktisk fristen. Se hvilke her.

Landets kommuner hænger i stigende grad i bremsen, når det kommer til at overholde fristen på 90 dage for sagsbehandling af sager om miljøgodkendelser eller miljøtilladelser til husdyrbrug. 

Hvor sådan en sag i gennemsnit tog 3,9 måneder i 2019, tog den 4,2 måneder i 2020 og 4,9 måneder i 2021. 

Der er dog kommuner, der overholder tidsfristen på 90 dages sagsbehandlingstid. Faktisk er der ti af slagsen, og de tæller blandt andre, Gribskov, Syddjurs og Assens Kommune. Det viser den årlige sagsbehandlingsstatistik, som Miljøstyrelsen står bag.

Og af de ti kommuner holder flere sig endda på den gode side af 90-dages fristen.

Det drejer sig om Gribskov, der bruger 2 måneder i gennemsnit, mens Syddjurs bruger 2,3 og Lejre Kommune kan klare jobbet på 2,8 måneder i snit.

Til gengæld er der i den kedelige ende af skalaen også 24 kommuner, hvor ikke én eneste af deres husdyrsager bliver afgjort indenfor fristen på 90 dage. Det er blandt andre Odder, Lolland og Sønderborg Kommune.

Indkaldt til møde

De stigende sagsbehandlingstider fik da også Miljøstyrelsen til i juni at indkalde Kommunernes Landsforening til et møde.

Her kan parterne med fordel se mod Esbjerg Kommune, som har halveret sin sagsbehandlingstid af husdyrsager, og dermed er feset ind på top tre over hurtigste kommuner til den slags, det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge Esbjerg Kommune er nøglen samarbejde og god dialog helt fra starten. Noget som Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening erkærer sig enig i. 

-Det er jo fantastisk for vores mange landmænd her i Esbjerg Kommune. Vi har igennem de seneste år talt meget med forvaltningen om, hvor vigtig dialog og samarbejde er, så vi fra starten kan lave de rigtige sager, der kan realiseres og ikke spilde en masse arbejde på sager, der ikke er realiserbare, siger Niels Laursen til JV.

Faktaboks

Ti kommuner

Der er ti kommuner, der ifølge den årlige sagsbehandlingsstatistik, som Miljøstyrelsen står bag, har overholden fristen på 90 dage for 100 procent af deres sagsbehandling. Tallene tager dog ikke højde for, om kommunen har skulle behandle to eller ti husdyrsager. Det gælder:

  • Gribskov
  • Syddjurs
  • Lejre
  • Horsens
  • Nordfyn
  • Randers
  • Kalundborg
  • Samsø
  • Assens
  • Århus

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle