Det bliver først i det nye år, at vi får Svarer-udvalgets anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer kan udformes. Indtil da slår Debatdanmark stadig hinanden i hovederne.
På DR kalder værten Clement Kjersgaard sit program ’Debatten’ for den ’sidste Storebæltsfærge i dansk fjernsyn’, ligesom udsendelsen angiveligt ’samler danskerne om det, der deler os’.
Det med at samle danskerne er måske så meget sagt, for programmet ligger hverken på top 5, top 10 eller top 20 over mest sete programmer. Den liste domineres af titler som ’Vild med Dans’, ’Den store bagedyst’, ’Carmen curlers’, ’Barnaby’, samt ’Oxen’, og sådan kan et virkelighedstjek være lidt af en dukkert selv for en dygtig debat-vært.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Men programmet havde i sidste uge klima på dagsordenen, og i sagens natur spillede landbruget her en central rolle. Selvfølgelig som udskældt erhverv, der skal reguleres, afgiftsbelægges og reducere udledningen af CO2, men ikke kun.
For med i debatten var eksempelvis journalist og debattør Kristian Sloth. Han har tidligere arbejdet for DR og Greenpeace, men stiller nu op i eget navn. Han har vist aldrig ytret noget positivt om landbruget, og i denne udsendelse blev krabasken også svunget.
Således fik han sagt, at ’vores land er et stort lokum for verdens største dyrebestand per indbygger på hele kloden’, så på den måde var der intet nyt.
Men både han og en anden debattør - tegneren, filmskaberen og nu klimadebattør Anders Morgenthaler - adresserede et forhold, der indtil nu har været behændigt undgået af de fleste:
Vores levevis i vesten er årsag til massive udledninger grundet afbrænding af fossile kilder som olie, gas og kul. Et overforbrug uden sidestykke.
For ikke så længe siden udgav tænketanken Concito en rapport, der i stedet for at kigge på, hvilke sektorer Danmarks samlede udledning af CO2 stammer fra, så på, hvor den gennemsnitlige danskers udledning kommer fra. Her stammer 20 procent af vores udledning fra fødevarer og dermed landbrug, mens 80 procent stammer fra noget andet - herunder ikke mindst transport.
Her var nu chancen for at diskutere adfærdsændringer hos den enkelte. Behovet for at skære ned på bilkørsel, dykkerture til den anden side af jordkloden, fladskærmsfjernsyn, smartphones og billigt mødetøj syet i Asien.
Men den oplagte mulighed druknede fuldstændig i mediehavet, der i stedet fokuserede på, at 50 procent af den udledning, der stammer fra vores forbrug af fødevarer, kan henføres til oksekød. Hvilket er sandt, men altså repræsenterer 50 procent af 20 procent. De brede mainstream-mediers dagsorden er skrevet, skurkene er udpeget, og da politikerne også har det godt med denne byrdefordeling, maler mediemøllen i samme takt.
Men i Debatten blev de tilstedeværende politikere rent faktisk skoset for ikke at tage fat om nældens rod i den forstand, at det, vi i langt højere grad bør debattere, er den helt almindelige danskers levevis, vores adfærd og handlemønstre.
’I skal tvinge os til at reducere vores forbrug’ lød det.
