Solgte 90 års familiehistorie: Jeg håber da, at jeg fortryder

Hvordan har du det med at sælge det, der har været i familiens eje i tre generationer?

Jeg var et sted, hvor jeg kunne vælge enten at sælge eller fortsætte nogle år endnu. Det går godt i Skiold, så det er da en svær proces, når man ikke er tvunget til det.

Hvorfor valgte du et investeringsselskab som Solix Group?

Ikke på grund af pengene, for jeg kunne have fået mere ved at sælge til en konkurrent. Men så ville man givet have lukket ned i Sæby og flyttet hovedkontoret. Jeg føler jo et ansvar for mine ansatte. Og det er dejligt at sælge til en kapitalfond, der har muskler og lyst til at udvikle. De behøver ikke at sige nej til store ordrer, bare fordi der er stor risiko forbundet med det.

Rygterne siger, at du har fået en mia. kr for Skiold?

Jeg har aftalt med køber ikke at oplyse noget om prisen på Skiold. Rygterne taler desværre ikke sandt denne gang.

Du blive 60. Kunne du ikke have fortsat lidt endnu?

Jeg vil gerne trappe ned og pleje mine bestyrelsesposter. Og så er den sidst tjente krone bare heller ikke så spændende som den første. Men jeg har overvejet det frem og tilbage nogle gange over et par år. Jeg var i en forhandlingsposition, hvor jeg kunne sige, at jeg faktisk heller ikke var så interesseret i at sælge og måske bare ville vente lidt. Og det var ikke et salgstrick, det mente jeg faktisk.

Har du fortrudt. Bare lidt?

Nej. Det var den rigtige beslutning. Men jeg håber da, at jeg om et par år sidder og fortryder lidt, fordi det fortsat går rigtig godt for Skiold. Og selv om der kommer en krise igen, tror jeg stadig, at Skiold får overskud, lige som sidste gang, vi havde en stor krise i samfundet

Du har tre børn i 20’erne. Har du taget dem med på råd?

Vi tog alle fire til Grønland og brugte fire dage til at snakke det igennem. Ikke bare sådan henkastet, »hvad siger I til, at jeg sælger?«, men vi snakkede om det hver dag og fik det vendt og drejet. Den mellemste kunne måske godt have tænkt sig, at Skiold blev i familien: Men det er nu lettere at dele pengene end virksomheden.

Har du gjort dine børn en tjeneste ved at sælge Skiold?

Det er et stort pres at lede en virksomhed. Man kan godt sige, at jeg har truffet valget for dem. De fleste unge vil gerne være direktører og have en fed bil og et stort ansvar, hvis det er det, man spørger dem om. Men der følger et stort ansvar med. Var det det, som jeg ønsker for mine børn? Nej, egentlig ikke.

Hvad har været det sværeste ved at være ejer?

Menneskeligt er det en udfordring at tackle de følelser, der opstår, når man f.eks. skal forhandle løn. Jeg bliver påvirket, når folk græder eller skælder ud. Så jeg har omgivet mig med direktører, der får en god løn og et ansvar. Der er ikke de samme følelser på spil. De har erfaring og ved, hvad de går ind til, og hvad de skal præstere. Dem kan man også bedre skille sig af med. Det er et vilkår som direktør.

Bliver det også et farvel til landbruget?

Jeg husker som barn, at noget af det mest meningsfyldte var at køre med et læs korn og tænke på alt det brød, det kunne blive til. Så jeg fortsætter med at drive landbrug, både i Nordjylland og med FirstFarm i udlandet. Man bliver glad af at drive landbrug i udlandet, Folk hilser på én, fordi man producerer fødevarer. Man er en del af heltekorpset.

Men ikke herhjemme?

Jeg tror, at den tidligere ledelse i landbruget har gjort en fejl ved altid at benægte alt. Forbrugere og landmænd er kommet langt fra hinanden. Landbruget har bragt sig selv i en situation, som det er rigtig svært at komme ud af. Den gensidige mistanke er blevet stor.

FirstFarms har ikke givet stort udbytte i de sidste år, hvad skyldes det?

Vi har ikke haft den rigtige ledelse i FirstFarms. Generelt set er det altid ledelsens skyld, hvis det går dårligt. Man må i hvert fald aldrig give markedet skylden. Det handler om at tilpasse omkostningerne til virkeligheden. Når det er sagt, så er det også sådan med landbrug, at man ikke bare kan trykke på en knap og så fikse det.

Hvis man googler dig, så dukker der ikke noget om privatpersonen Henrik Hougaard op. Hvordan kan det være?

Jeg har aldrig haft noget behov for at stå frem. Og det, Skiold laver, skal jo ikke sælges på, hvem jeg er.

Men hvem er du så?

Faktisk er jeg adopteret ind i familien Hougaard. Min forældre fik mig, da jeg var tre måneder. Jeg var den eneste i Sæby, der ikke vidste, at jeg var adopteret. Mine forældre mente, at det havde de da fortalt mig, da jeg var halvandet. Men det kunne jeg jo ikke huske. I dag har jeg et godt forhold til mine biologiske forældre. Min mor så jeg først, da jeg var blevet 51. Vi mødtes under uret på Hovedbanegården.

Henrik Hougaard holder reception 16. marts i Frederikshavn.