Indtil videre går det sløvt med at få lavet frivillige aftaler mellem lodsejere, vandværker og kommuner om sprøjteforbud ved boringsnære beskyttelsesområder. Formand savner handling fra kommunerne.
Vandværker og lodsejere landet over har indtil udgangen af 2022 til at få lavet frivillige aftaler om, hvad der skal ske med de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Den tidligere regering valgte nemlig at vedtage et sprøjteforbud i BNBO'er landet over, og kommunerne har fået til opgave at være tovholder.
Men hos kommunerne sker der ikke ret meget på området.
Det mener de i hvert fald hos landboforeningen Jysk Landbrug, hvor de efter høsten går i gang med at holde møder med medlemmerne om sagen.
"Det er vores oplevelse, at mange lodsejere ikke helt er klar over, hvad der skal ske, og hvordan det hænger sammen med de her BNBO. F.eks. ved mange ikke, at det ikke er statiske områder rundt om boringen, ligesom ens jord kan blive påvirket, selvom vandværket ligger inde hos naboen", fortæller formand H.C. Gæmelke.
skrækscenarie fra nordsjælland
Den tidligere regering gav i januar 2019 parterne tre år til at lave frivillige aftaler, og det bør man helt klart gå efter at få lavet, mener Jysk Landbrug-formanden.
"Vi ved det jo ikke med sikkerhed, men jeg tror på, at frivillige aftaler er bedst for alle parter. Mange af de små vandværker er drevet af lokale ildsjæle, og min erfaring siger, at det er sjovere at være gode naboer, hvis man er nået til enighed", siger H.C. Gæmelke og fortsætter:
"Samtidig har vi set f.eks. i Nordsjælland, hvad landmanden står til at få ved en ekspropriation, som jo er alternativet. Den værdi er enormt ringe i forhold til, at der er tale om almindelig landbrugsjord".
"Derfor understreger vi også overfor medlemmerne, at man er nødt til at være åbensindet i den her proces, hvor vi har en fælles opgave. Stiller man sig på bagbenene, så bliver det bare ekspropriation".
hjælper ikke noget at nøle
Tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) opfordrede i marts i 2019 kommunerne til at rubbe neglene, men det har tilsyneladende ikke haft den store effekt.
I hvert fald mærker H.C. Gæmelke en vis fodslæben i hans område.
"Jeg er med på, at det er en opgave, man er blevet påduttet fra staten, og hvor der ikke følger penge med, og derfor ryger det ned på prioritetslisten. Det hjælper bare ikke noget, for det er noget, der skal løses", siger han og fortsætter:
"Vi har især påtalt overfor kommunen, at vi gerne vil have fat i så mange værktøjer som muligt. Man kan tage jorden ud af drift, men man kan også droppe sprøjten og dyrke økologisk, eller det kan være vandværket vil købe jorden og sikre det på den måde. Vi skal have så meget i spil som muligt".
Formanden mener ligeledes, at kommunerne har en vigtig rolle at spille i forhold til vandværkerne.
"De små vandværker har hverken erfaring eller ekspertisen til at rulle sådan noget her ud. De har brug for kommunernes hjælp", siger H.C. Gæmelke og tilføjer:
"Det er også derfor, vi forsøger at klæde vores medlemmer så godt på som overhovedet muligt og forberede dem på processen. Vi skal ikke ind og styre hele processen, det er op til kommunerne".
Obs. Artiklen er rettet kl. 10.09. Vandværker og lodsejere landet over har indtil udgangen af 2022 til at få lavet frivillige aftaler om, hvad der skal ske med de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Tidligere stod der "indtil udgangen af 2021".
Faktaboks
Sommerserie: Nyt fra landet
I løbet af året buldrer de landsdækkende historier derud af, men hvad optager egentlig foreningerne lokalt?
Det vil LandbrugsAvisen finde ud af i denne sommerserie, hvor vi ringer rundt til landets formænd og spørger dem, hvad der optager netop deres forening.
