Større jysk svinebrug til salg for 47,8 mio. kr.

Godt 200 hektar hører til bedrift med svineproduktion ved Vejle, som Landbogruppen har fået til salg.

Hovedejendommen Bondegård nær vejle med et markant stuehus, svineproduktionsejendommen Horsholm og Stensgård samt en bygningsløs ejendom.

Det er pakken, som Landbogruppen har fået til salg for 47,8 mio. kr., men der er ifølge mægleren også mulighed for at købe ejendommene enkeltvis.

Bondegård består blandt andet af et stuehus fra 1870, der er renoveret i 2007, og har et samlet boligareal på hele 338 kvadratmeter.

Foruden stuehus er der tre længer, hvor der i den ene er et plantørreri med en kapacitet på 5.000 hkg.

Der følger også maskinhuse med og et jordtilliggende på 120 hektar.

I pakken er også Horsholm, der har et udlejet stuehus på 275 kvadratmeter fra 1986, et ældre staldanlæg til smågrise og slagtesvin, silo, eget mølleri, maskinhus og gylleopbevaring.

Besætning medfølger ikke, og der er ifølge mægleren en næsten ny miljøgodkendelse baseret på 15.000 smågrise og 5.000 slagtesvin pr. år. Til denne ejendom hører 87,3 hektar.

"Denne ejendom kan købes særskilt tilpasset købers ønske med hensyn til antal hektar", fremgår det af salgsopstillingen.

Stensgård omfatter et ældre stuehus på 137 kvadratmeter, der udlejes, og tre længer.

Bedriften har et samlet jordtilliggende på 207,3 hektar.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle