Staldbygning i brand: Over 100 søer og smågrise i fare

Tirsdag morgen kæmper brandvæsnet med en gårdbrand nær Viborg.

Opdatering klokken 10:54: Branden er nu slukket.

Over 100 søer og deres smågrise var i fare, efter der tirsdag morgen omkring klokken 4 udbrød brand i en stald på en gård ved Viborg. Det skriver Viborg Folkeblad.

Både brandvæsen, politi og bedredskabet var kaldt ud til branden, hvor der var stærke flammer i staldbygningen, hvor en del af tagkonstruktionen var væltet. Det fortalte vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.

- Der er ikke kontrol over ilden, siger han.

Der var fare for, at yderligere af stalden væltede, samt at ilden spredte sig til andre bygninger, oplyser vagtchefen. 

Branden blev slukket i løbet af formiddagen, og her blev det klart at flere dyr omkom i flammerne. Årsagen til branden er fortsat ikke kendt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle