Status på høsten: Vårbyg og majs usikker - frø tegner lovende

Vintersæd og vinterraps står generelt godt, og frøet tegner lovende, men vårbyg og majsen kan blive en udfordring. Her i billedegalleriet kan du komme med rundt i høsten, som den ser ud lige nu.

Det danske sommerlandskab er lige nu et smukt kludetæppe af forskellige afgrøder. Vi har taget en tur på tværs af landet for at få en pejling af, hvordan det står til med de forskellige afgrøder.

De gode forhold under etableringen sidste efterår har givet nogle flotte vintersædsmarker, og rapsen har vel ret beset ikke set bedre ud i flere år. Det er glædeligt, da priserne på især raps er gode.

2020 vil dog særligt blive husket for to ting. Det ekstremt våde og kolde forår samt græsukrudt, der nærmest er gået amok.

Selv om majsen har rettet sig mange steder, skal vi have en rigtig god sommer, for at alt majsen når de magiske 2.400 majsvarmeenheder, der normalt skal til, for at majsen er moden til helsæd.

Vårbyg er et kapitel for sig. I de områder af landet, hvor der ikke faldt så store mængder regn i foråret, står den ganske udmærket. Allerede nu står det dog klart, at vårbyghøsten visse steder i Jylland bliver en regulær katastrofe.

Anderledes ser det ud med de første udbytter af rødsvingel og engrapgras.

Birthe Kjærsgaard, avlschef hos DLF siger torsdag, at begge afgrøder foreløbig ligger på lidt over gennemsnittet. Flere steder er rødsvinglen dog gået lidt tidligt i leje, tilføjer hun.

Læs mere i billedegalleriet herover.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle