Stor mejeriauktion melder om prisstigning på næsten alle produkter

For anden gang i træk melder stor mælkeauktion atter om stigninger på næsten alle produkter.

Der er endnu engang prisstigninger på vej til de producenter, der blandt andet sælger deres mælkepulver eller smør på den toneangivende mejeriauktion kaldet GDT.

Det viser auktionens netop offentliggjorte resultater, der viser en stigning på 1,7 procent for hele indekset.

Ved sidste auktion blev der også leveret en samlet stigning på hele 2,8 procent, men da prisindekset fald med over 5 procent før jul, er der stadig lidt at hente for producenterne.

Ved denne auktion var det størst stigninger at hente for de mejeriselskaber, der solgte smør, løbekasein og sødmækspulver på auktionen.

Eneste fald på auktionen var på mælkefedt (AMF), der faldt i pris med 2,6 procent. Det svarer stort set til samme fald som produktet fik i prisstigning ved sidste auktion.

Generelt har priserne på GDT-auktionen det seneste år skiftevis gået frem og tilbage med mindre procentsatser.

Det kan man se af GDT-indeks, der måler den gennemsnitlige prissætning på de solgte mængder af mejerivarer det sidste år har ligget på et niveau på mellem 980 og 1090


Med en stigning på 1,7 i samlet prisstigning d. 21. januar 2020 er der endnu et plus på auktionen, omend det er lidt mindre end ved sidste auktion.

Der blev samlet solgt 33.165 ton. De typiske kontrakter på mejeribørsen handles med en leveringstid på et par måneder frem i tiden.

Faktaboks

Oversigt

  • AMF (mælkefedt) faldt med 2.6 procent, average price US$4,821/MT
  • Butter (smør) steg med 5.5 procent, average price US$4,250/MT
  • Ched (cheddar) steg med 0.6 procent, average price US$4,048/MT
  • LAC (laktose) steg med 0.5 procent, average price US$806/MT
  • RenCas (Løbekasein) steg med 4.7 procent, average price US$9,375/MT
  • SMP (skummetmælkspulver) steg med 0.7 procent, average price US$3,036/MT
  • WMP (sødmælkspulver) steg med 2.4 procent, average price US$3,233/MT

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle