Stor prisstigning på vigtig mejeribørs

Priserne tog et stort hop opad på den seneste GDT-auktionen.

Der er et stort plus at hente for sælgerne på den seneste GDT-auktionen.

Det viser auktionens netop offentliggjorte resultater, der viser en samlet prisstigning på hele 8,3 procent. Det er den største prisstigning i forhold til det foregående event i i hvert fald et år.

Det er også fjerde gang i træk er der en prisstigninger at hente på GDT-auktionen, hvorom de tidligee prisstigninger har været noget mindre og i størrelsesordenen +0,1 og +1,9.

De fleste kategorier oplevede en prisstigning, men de største prisstigninger gik til WMP (14 procent) og BMP (3,8 procent) hvilket er henholdsvis sødmælks- og smørmælkspulver.

Mælkefedt var den eneste kategori, som faldt.

Der blev samlet solgt 25.688 ton. De typiske kontrakter på mejeribørsen handles med en leveringstid på et par måneder frem i tiden.

SÅDAN GIK DET MED PRISERNE

  • AMF (mælkefedt) faldt med -0,2 procent, til 3.981 us dollars pr. ton
  • Butter (smør) steg med 3,0 procent, til 3.717 us dollars pr. ton
  • Ched (cheddar) steg med 3,3 procent, til 3.762 us dollars pr. ton
  • LAC (laktose) steg med 1,9 procent, til 1.309 us dollars pr. ton
  • SMP (skummetmælkspulver) steg med 3,5 procent, til 2.694 us dollars pr. ton
  • WMP (sødmælkspulver) steg med 14,0 procent, til 3.208 us dollars pr. ton
  • BMP (smørmælkspulver) steg med 3,8 procent, til 3.208 us dollars pr. ton

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle