Stort økologisk familielandbrug satser på nye maskiner og god høst

Sammen med sin storebror hjælper 29-årige Peter Mejnertsen sine forældre med at passe i alt 1.600 hektar planteavl og grøntsager.

Et stykke uden for Kalundborg er familien Mejnertsen færdige med 370 hektar økologisk brødrug. For ikke at lade halmen ligge i regnvejr, er det blevet presset til bigballer og kørt hjem i tørvejr samme dag, som det er høstet.

"Vi både høster, kører korn fra og presser halmen lige bagefter. Ved dette års høst skal man bare tage chancen, når den byder sig, når tordenbygerne falder så lokalt", fortæller Peter Mejnertsen på 29 år.

Bedriften på 1.600 hektar byder på blandt andet brødrug, forskellig slags hvede, konsumærter i samarbejde med Ardo A/S, hvidkløver og senest en tilføjelse af gulerødder og kartofler. Alt sammen økologisk.

Sidste år gik familien igennem et generationsskifte, hvor Peter og hans 15 måneder ældre storebror Kasper Mejnertsen købte sig ind i virksomheden. Det er selvom forældrene på 56 og 55 år stadig har flere år endnu.

"Vores forældre har altid haft en holdning til, at generationsskiftet skulle ske, når min bror og jeg var klar, hvilket er en god måde at gøre det på. Så vi driver det i fællesskab, hvor Kasper og jeg stadig har vores forældre med som erfarne erhvervsdrivende", fortæller Peter Mejnertsen, der er uddannet landbrugsassistent og markedsføringsøkonom.

Familie og arbejde er en gave

Ambitionen hos Mejnerts er fra "muld til mund", hvor deres egen økologiske mølle har malet mel siden 2009. Hvordan det er at være et team, der både kan arbejde sammen og være familie er et spørgsmål, Peter Mejnertsen ofte møder.

"Vi siger, det er en livsstil, hvor vi både kan lave det, vi synes er sjovt sammen og så drive en forretning. Det er en gave at få lov til. Folk spørger, om vi kan finde ud af det, men vi kender ikke til andet, for vi er vokset op med det," fortæller Peter Mejnertsen.

Familien har delt opgaverne op i områder med hvert deres hovedansvar. For eksempel står Peter Mejnertsen for produktionsdelen i møllen og salg og markedsføring. Storebror er ansvarlig for landbrugsdelen. Søstrene Signe og Rie har kastet sig over andre erhverv, men der står altid en åben dør til dem, fortæller deres yngste storebror.

Storebror Kasper Mejnertsen er ligesom lillebror tidligere gymnast, og det skulle udnyttes i mandags, da de høstede brødrug.

Nye maskiner og flere arealer

De kommende år investerer familien i fem nye Fendt traktorer, tre af modellen Fendt 828 og en Fendt 718 og 716. Førstnævnte kan ses på billederne ved siden af en Claas Lexion 670 og er i gang med sin første sæson.

"I løbet af de sidste tre år har vi vokset 30 procent på areal, hvilket er rigtig meget. Vi sælger meget økologisk halm til både Danmark og eksport, blandt andet et halmselskab i Tyskland", siger Peter Mejnertsen.

Brødrugen har givet et udbytte på seks ton pr. hektar og en vandprocent på 15,5 procent. Faldtallet ligger på 260 i gennemsnit.

"Vi høster, når vejrforholdene er til det, og når det er økologisk, må vi følge naturens gang. Vi har bare ventet på, at det blev klar, og vi tænker meget over faldtallet, der er altafgørende for os", lyder det fra Peter Mejnertsen.

Med billederne deltager Peter Mejnertsen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle