Straftold fra USA kan spænde ben for Thise Mejeris eksport af Vesterhavsost

USA har gennem længere tid truet med at pålægge varer fra EU en straftold. Det kan udfordre Thise Mejeris eksport af den populære Vesterhavsost.

Thise Mejeri har eksporteret oste til USA, siden de landede en aftale med Kroger, en af USA's største detailhandelskæder, i 2017.

Selvom eksporten af nogle ton Vesterhavsost til USA dog "kun" svarer til knap én procent af Thise Mejeris årlige omsætning på en milliard kroner (det vil sige i underkanten af 10 millioner kroner), så vil en ny straftold fra USA alligevel blive at mærke. Det skriver Fyens Stiftstidende.

USA's præsident Donald Trump har siden april i år truet med at sætte en straftold på europæiske varer eksporteret til USA. Truslen kommer efter, at WTO dømte, at den franske flyproducent Airbud har fået ulovlig statsstøtte - hvilket ikke var til amerikanske Boeings favør.

Det fik Donald Trump til tasterne på Twitter, hvor han udsendt en trussel om hård straftold, der kan spænde ben for eksporten af Vesterhavsost.

"Det kom som et lyn fra en klar himmel, at dansk landbrug kan blive ramt af en straftold. Jeg tror ikke, der er noget rationale bag, ud over at man har ønsket at skyde med skarpt - og helst et sted, hvor det gør ondt, for eksempel på EU's eksport af de italienske specialoste", lyder analysen fra Thise Mejeris økonomidirektør Per Godsk Nielsen til mediet, der begynder at få en fornemmelse af, hvad tolden kan betyde.

Den 8. oktober fik Thise Mejeri bekræftet, at de vil blive omfattet af en straftold, hvis den indføres. En højere told vil betyde højere priser for forbrugerne.

Danmark eksporterede i 2018 cirka 7500 ton ost til USA.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle