4 gode råd til at få toptunede polte

Af Jette Sandager, konsulent, VKST

Poltene er råmateriale til svineproduktionen. Hvis ikke råmaterialet er af en god kvalitet, så er det sværere at få en optimal produktion.

Jeg ser ofte at polte er en nedprioriteret gruppe af grise, set i forhold til det de skal bidrage med i produktionen. Optimale polteforhold er:

• Godt foder
• Rent vand
• God opstaldning

Det giver polten et godt udgangspunkt for at blive en god so, der bidrager positivt til DB i besætningen.

1. Karantæne

Poltene skal i karantæne stald mellem 8 og 12 uger. Det beskytter besætningen mod uønskede sygdomme.

Karantænen skal være i en god stald med et gulv, der er helt, og uden huller, hvor poltene kan komme til skade med benene, gerne 50 procent fast gulv. Der skal være lys, godt indeklima, foderpladser nok og fri adgang til rigeligt rent vand.

Poltene skal fodres korrekt, også i karantænestalden. Se nedenstående tabeller. Det er vigtigt, at alder og vægt er kendt på poltene, for at de kan fodres korrekt.

Alt efter poltens alder ved indkøb, skal der tjekkes for brunst fra dag et, og første brunst skal noteres. Det gør det nemmere at tilrettelægge det rette antal polte i løbeholdene, når de kommer frem til løbning.

Hvis der bruges Altresyn, skal polten have haft første brunst, så også i det tilfælde er det vigtigt at notere første brunst.

2. Plads

Når de flyttes fra karantænestald til poltestald, lyder anbefalingerne på, at de skal have mellem 1,2 og 1,5 kvadtatmeter pr. polt. Husk, det er anbefalinger og ikke lovgivning, men det giver god plads til, at de kan bevæge sig omkring.

Det er en god idé at samle poltene i stier efter alder og huld. Derved er chancen for, at de kommer i brunst næsten samtidig større.

Når poltene skal stimuleres til første brunst, skal følgende parametre være tilstede for at give positivt stress:

• Flytninger og sammenblandinger af poltene
• Ornekontakt med en kønsmoden orne, alder over 10 måneder
• Minimum 100 LUX

Der går typisk 5-10 dage fra denne brunststimulering starter, til poltene går i brunst. Poltene skal hver dag tjekkes for første brunst, og første brunst skal registreres. Eventuelt kan polten mærkes op i den farve, hvis ugehold den kommer til at høre til tre uger senere.

3. Fodring

Der, hvor jeg ser flest fejl, er i fodringen. Der skal fodres, så polten får et godt spæklag på mellem 13 og 15 mm spæk. Det gøres bedst ved at fodre polten, som det vises i tabellerne nedenfor. Tabellerne viser hvordan poltene fodres fra ca. 30 kg og frem til løbning.

Den daglige foderstyrke i tabel 1 er regnet ud fra det lysinindhold, der vises i tabel 2.

Det øger ikke kvaliteten af foderet, hvis der kommer mere lysin i. Niveauet af lysin er sat, så vi får de rette mængder rygspæk. Mere lysin vil give mere kødfyldte polte, og det forringer reproduktionen.

Tabel 1. Dag 0 = 30 kg. Forventet daglig tilvækst 800 gram pr. dag

Tabel 2. Lysinindhold og vægtinterval

4. Flushing

Flushing af poltene skal ske ud fra poltens huld.

En tynd polt skal flushes i ni dage med 3,5 Fesv, hvorimod en middel til fed polt kan nøjes med flushing i 5-7 dage på 3,5 Fesv. De fede polte responderer ikke på flushing. De er i energioverskud, og får derfor ikke det samme ud af en øget mængde foder umiddelbart før fodring.

Efter løbning skal gylten sættes ned på 2,4 Fesv. En høj fodertildeling efter løbning giver færre levendefødte.

Hvis der i besætningen er mange fede eller tynde søer, er foderstrategien for poltene forkert. Det optimale er, at poltene fodres med poltefoder, der lever op til de krav, der stilles til et godt foder til poltene.