Eksperter har delte meninger om gevinsten ved mælkeanlæg

Soseminaret hos Seges havde flere indlæg om effekten af mælkeanlæg.

Charlotte Amdi Williams, Københavns Universitet, fortalte om forsøg med tildeling af tørfoder før fravænning.

»Vi ser en vis effekt af tørfodring i farestalden, men svingende effekt på tilvæksten«, sagde hun og tilføjede, at udfordringen grundlæggende består i, at man fravænner grise, hvor tarmen endnu ikke er udviklet til at omsætte tørfoder.

Cecilie Thorsen, KU, viste ud fra forsøg, at mælkeerstatning før fravænning giver minimal effekt efter fravænning.

»Vi så dog, at dødeligheden falder, og fravænningsvægten stiger i kuld med 17 grise, når man bruger mælkekopper, men vi så ingen effekt i kuld med 14 grise«, sagde hun.

Rent køkken

Kasper Panduro, SvineRådgivningen, gav sine bud på, hvordan man får succes med mælkeanlæg.

»Man skal have et velegnet sted, et køkken, hvor der er plads til anlægget«, sagde han og understregede, at rengøringen skulle sættes i faste rammer: Rengøring med syre hver uge, daglig rengøring af koppen, og hold styr på forbruget af mælkepulver - et lavt forbrug kan være tegn på urenheder.

Han anbefalede én frem for to mælkeblandinger: Det er nemmere, og grisene undgår et skifte.

Han advarede mod at tro, at et mælkeanlæg redder alt.

»Et mælkeanlæg redder ikke en dårligt fungerende so«, sagde han.

På landsplan regnede han med, at grise i gennemsnit fravænnes, når de er 23 dage.

»Jeg tror, at en gris på 25 dage og 6 kg klarer sig bedre end en gris på 21 dage og 7 kg«, sagde han og understregede dermed, at et mælkeanlæg ikke erstatter farestier.

Soen gør det billigst

Michael Christiansen, Seges, fortalte, at soens mælk koster 3,50 kr. pr. foderenhed. Det er halvdelen af prisen på mælkepulver.

»Derfor kan der være bedre økonomi i at bygge flere farestier frem for mælkekopper eller minivådfodringsanlæg«, sagde han.

Thomas Bruun, Seges, bemærkede, at mange søer kun fravænner 12 grise. Med den rette pasning og fodring kan mange søer fravænne 14-15 grise.

»Sørg for, at søerne fravænner 14-15 grise, før I går ud og investerer i et mælkeanlæg«, sagde han.

Skal næppe have mælkeanlæg

Niels Kr. Oien lyttede med og kommenterede indlæggene på Soseminaret.

Niels Kristian Oien har 1.000 søer med smågrise og fire ansatte.

»Vi har ikke brug for mere arbejde i hverdagen, og jeg tvivler på, at et mælkeanlæg passer sig selv«, lød det indledningsvis fra den nordjyske svineproducent.

Hvis han investerede i et mælkeanlæg, ville han få en årlig udgift på 400.000 kr. til mælkepulver.

Hertil en investering på 1.000-1.200 kr. pr. faresti til anlægget, som han ville afskrive over tre år.

»Jeg tvivler på, at pengene kommer hjem igen«, sagde han, selv om han godt kunne se fidusen i færre ammesøer.

I stedet vil han fodre pattegrisene fem gange om dagen, købe et bedre foder og sørge for, at en so straks får en ny pattegris, hvis hun mister en.

»De tiltag er stort set gratis, tager meget lidt tid og giver nok lige så stor effekt som et mælkeanlæg«, lød Niels Kr. Oiens konklusion efter at have hørt indlæggene.

Niels Kr. Oien: Jeg tvivler på, at pengene kommer hjem igen.