Grise afslører halebid dagen før et udbrud
Halens position er en god indikator for, om der er optræk til halebid.

Fra og med 2019 kommer der mere fokus på halebid og halekupering. 
Derfor vil mange gerne kunne forudsige et udbrud af halebid, så man kan sætte ind med forebyggende tiltag. 

Helle Lahrmann, Seges Svineproduktion, fortalte på CPH PIG seminaret for nylig om sine undersøgelser omkring forekomst og forebyggelse af halebid.

»Halebid opstår i alle produktionssystemer«, fastslog hun.

Det bedste tegn på at et udbrud af halebid kan være på vej, er halens position. Normalt holder grisen halen højt over ryggen og med krølle. 

Sæson for halebid: Tjek ventilation og foderSvin 4. februar · 07:52

Jo flere grise, der folder halen ud og lader den hænge og pege mod gulvet, jo større sandsynlighed er der for, at et udbrud er på vej. Halen er bedre beskyttet mod bid i denne position.

»I undersøgelsen havde omkring 15 procent af grisene i en sti hængende hale. Dagen før et udbrud er der dobbelt så mange med hængende haler«, lyder det fra Helle Lahrmann.

Grisene reagerer altså med at ændre haleposition allerede før udbruddet. 

»Når grisene ændrer haleposition, skal man reagere med det samme og give halm, legetøj eller andet, der kan aflede deres opmærksomhed«, siger hun.
Hun gør samtidig opmærksom på, at grise med diarré også kan have hængende haler. 

Faktaboks

Haleposition er en indikator for, om der er risiko for halebid.Ser man flere hængende haler end normalt, kan et  udbrud være på vej. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle