Driftsleder får sved på panden: Vi fodrer 300 søer i enkeltfolde med spand

Af Michael Krog - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er pr. 1. september begyndt et nyt job som driftsleder hos Bovbjerg Økologi ved Give i Midtjylland. 

Frem til og med april måned i år har jeg som bekendt blogget som ansat hos Poul og Inger Pedersen, Sørvad, og nu fortsætter jeg altså min blog fra min nye arbejdsplads.

Hvor jeg før havde 6 km til job, skal jeg nu køre 70 km, men det meste er på motorvej, så det er acceptabelt.

Med den igangværende udvidelse når Bovbjerg Økologi op på en besætning på 1.000 søer.

Producerer økologiske polte

Bovbjerg Økologi er ejet af Bertel Hestbjerg og Henrik Bovbjerg, og virksomheden producerer økologiske polte fra Topigs Norsvin og derudover slagtesvin. Vi regner med at nå 3.000 solgte polte og ca. det samme i slagtegrise plus 7.000 30 kilos grise. 

Poltene afsættes til danske landmænd, og her fra efteråret også nogle få stykker til Tyskland.

Landbruget består af dels en ejendom med 600 søer, som blev startet op for fire år siden, og her er jeg ansat. Dels er vi lige nu ved at udvide med yderligere 400 søer på en ny ejendom, hvor de lige er startet med udgravning til ny polte- og slagtegrisestald. så den samlede produktion når op på 1.000 søer. Til bedriften hører et markbrug på 275 hektar.

Det er en stor arbejdsplads med i alt 13 ansatte, så det er sjovt at prøve at have kolleger, hvor jeg tidligere var den eneste ansatte, bortset fra den første elev på gården i min tid.'

I faremarken er der plantet popler i lange rækker. Søerne får først adgang, når træerne er 4-5 år gamle.

Faremark med 300 enkeltfolde

Den ejendom, jeg arbejder på, består rent fysisk af foderlade, værksted, løbeafdeling både til søer og polte med udeareal. Dertil kommer i samme bygning en poltestald bestående af 11 stier med hævet foderareal, halmareal og selvfølgelig udeareal. Der går ca. 75 polte i hver sti.

Faremarken har 300 enkeltfolde med farehytter. En af de daglige store opgaver er at få fodret alle søerne som gøres med spand, samt strøning af de mange hytter, som også tager en del tid.

Der er plantet popler i lange rækker, som skal fungere som skygge for søerne. Søerne får først adgang, når træerne er omkring fire til fem år gamle (i 2022), for ellers kan de blive ødelagt, hvis søerne gnubber sig op af dem eller vil bruge dem til redemateriale. Indtil videre har kun smågrisene adgang til skovarealet.

Til de drægtige søer er der i alt 24 folde, og hvert 14-dages hold har tre folde med plads til 15-17 søer i hver fold med opdeling i henholdsvis gylte, TN70-søer og renrace-søer.

Jeg bruger pt. en del timer på opgaven med at sætte øremærker i.

Søer fodres med spand

Både de diegivende- og drægtige søer fodres med spand, fordi de æder fra et trug med låg for at undgå at fuglene tager for sig af retterne.

For de 300 enkeltfolde er trugene placeret, så vi kan klare fire trug ad gangen hver gang vi er ude af traktoren. Ved hvert trug står et skilt med angivelse af fodermængde pr. so

Sådan en omgang kan godt tage 3-4 timer. Det er ikke fordi den enkelte fodring er slidsom, men det er spørgsmålet om belastningen summeret hen over flere år gør, er en opgave, man kan holde til over længere tid?

Derfor er det også planen, at vi skiftes eller hjælpes ad til at klare slæbet med spandene. Pt. har jeg prøvet opgaven selv omkring 7-8 gange.

Vores elev Julie fodrer med spand.

Fravænning efter 10 uger

Vi fravænner smågrisene efter 10 uger. Fra dag 10 til 70 har de adgang til deres egne foderautomater, der er placeret i udkanten af kørevejen, hvor soen ikke har adgang.

Når vi fravænner, bliver hytterne lukket af kl. 03. To traktorer med liftophæng transportkasse er sat på opgaven med at få søer og grise over i en vogn, hvorefter de i pendulfart bliver kørt til staldene.

Her sørger en mand for at smågrisene bliver sorteret efter, om de skal være polte eller slagtesvin, og de bliver vaccineret mod pcv2. Besætningen har SPF-status, og med et generelt lavt smittetryk er det derfor eneste vaccination for smågrisene i første omgang.

Senere indgår poltene i et vaccinationsprogram, blandt andet mod Glässer.

Dagen efter hytterne er tømt for grise, bliver de flyttet til en ny placering og strøet op, og dagen efter flytter en ny so ind, som farer inden for 14 dage.

Jeg skal lære de nye systemer

Min opgave over de næste måneder er primært at lære de systemer, besætningen anvender, at kende.

Det skal jeg gerne have styr på hurtigst mulig, da vores elev Julie så skal tilbage på skole. Vi har lige fundet hendes afløser indtil sommeren 2022.

Jeg bruger lige nu også en del en tid på at sætte øremærker på grisene efter hver faring, så de kan sorteres korrekt.

Desuden skal jeg sætte mig ind i Bovbjerg Økologis registreringssystem. De bruger Cloudfarms til at registrere alt i fx løbninger og faringer, og det skal jeg lige vænne mig til efter at have brugt Agrosoft tidligere.

Vi laver registreringer til Topigs Norsvin til brug for avlsindexet. Det drejer sig bl.a. om fødselsvægt, antal patter på grisene samt grisenes vægt på dag 10, der er et udtryk for soens malkeevne.

Bil til faremarken, hvor vi laver vores øremærkning.