Prioritér først vandkvalitet for svage og syge grise

Grundlæggende er erfaringen, at vand, der kommer ind i stalden, typisk er af ganske fornuftig kvalitet. Men turen igennem stalden betyder ofte, at vandet ikke er rent, når vores dyr møder det.

Af Nina Roland Simonsen, svinerådgiver, LandboNord

Vandkvalitet har i den seneste periode fået et øget fokus, og ikke uden grund, for vandkvalitet skal være i orden for at vores grise kan præstere optimalt.

Faktum er, at vi alle sammen ved, at både kvaliteten og kvantiteten skal være i top.

Vores erfaringer er imidlertid, at når vi kommer rundt og foretager vandkvalitetsmålinger, så er god kvalitet ikke altid givet.

Grundlæggende er vores erfaring, at vand, der kommer ind i stalden, typisk er af ganske fornuftig kvalitet. Men turen igennem stalden betyder ofte, at vandet ikke er rent, når vores dyr møder det.

Ganske kort, så måler vi på mængden af atp i vandet, som ved vores analyse udtrykkes ved RLU.

Vandkvalitetsmålingerne giver os kun et fingerpeg om niveauet af bakterier i vandet og ikke den præcise mængde.

Vores målinger viser at indgangsvand typisk har en værdi på 0-25 RLU. Vi accepterer værdier op til 300 RLU, herefter er der ikke længere tale om ordentlig vand, og det kan potentielt have en betydning for vores dyr.

En bakteriebombe

Aquaflowen i drægtighedsstalden er et af de steder, hvor vi måler rigtig høje værdier, hvis vi ikke er opmærksomme på hygiejne og desinfektion.

Vores observationer har i nogle tilfælde været så markante, at man helt anbefaler at udskifte vandtildelingsmetoden.

I tabel 1 er vist to konkrete cases, hvor målingerne er foretaget i samme sti på det vand, som soen faktisk møder.

Tabel 1. Målinger af vandkvalitet, to eksempler

Her var der et helt konkret argument for at udskifte til nogle højt placerede bideventil i 45 grader. På den måde sikrer vi en god vandforsyning, samt reducerer risikoen for eventuelle skader ved kamp.

Her er det ikke desinfektion, hverken manuel eller via et anlæg, men roden til problemet vi skal have fat i.

Anbefaling: sæt fokus på de svage og syge dyr

En sund og frisk so har selvfølgelig et noget stærkere immunforsvar end vores nyfødte og syge grise.

Derfor er det også endnu mere himmelråbende, at det typisk er ved de nyfødte grise og i sygestierne, at vi måler de højeste værdier.

Start derfor med at sæt prioriteten ind her, og sæt fokus på rutinerne, der minimerer stillestående vand.

I tabel 2 er vist et eksempel med en pattegriseventil i farestalden.

Tabel 2. Målinger af vandkvalitet for pattegriseventil i farestalden

En klemme på ventilen eller et par tryk har stor betydning for kvaliteten af det vand, vi tilbyder vores nyfødte grise. Tilsvarende gør sig gældende for de grise, der sættes i sygesti.

Start med at sæt fokus på det stillestående vand og få herefter undersøgt, hvordan vandkvaliteten er i jeres besætning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle