Søer drikker 15-20 ekstra liter vand om dagen i løsdriftsstier

Søer i boks drikker maksimalt op til 25 liter vand om dagen, mens søer i løsdrift drikker op til 35-40 liter om dagen, viser engelsk undersøgelse.

Søer, der går i løsdriftsstier, drikker 15-20 liter vand mere om dagen, end de søer, som er i konventionelle stier.

Det viser forskning udført af den engelske organisation ARM Buildings med speciale i miljø, skriver netavisen Pigworld.

ARM Buildings har overvåget søernes drikkevaner hos både søer i løsdriftsstier i farestalden samt hos søer i konventionelle bokse. Søer i boks drikker maksimalt op til 25 liter om dagen, mens søer i løsdrift drikker op til 35-40 liter om dagen.

"Tallene rejser nogle spørgsmål i forhold til om søerne i bokse får nok vand, eller om søerne med vandtrug blot spilder en del vand. Tydeligvis skal nutidens søer som får store kuld bruge mere vand til mælkeproduktion, men hvor meget mere," spørger miljøspecialist fra ARM Buildings, Tim Miller. 

En anden faktor i spil er, at i løsdriftsstierne kan pattegrisene drikke fra soens vand. Hvis dette er en stor nok mængde, kan det påvirke vægten ved fravænning. 

"Vores grafer viser en lille til ingen forskel i forbrug i de første dage efter faring, men at søerne med vandtrug har tendens til at holde sig fra denne senere," siger Til Miller. 

Han foreslår, at trug kan blive brugt i de konventionelle sohold, samt at sutte- og bideventiler kan bruges i løsdriftsstierne, selvom vandtrug her er det normale valg.

Muligvis kan et større vandforbrug skyldes, at søerne har nemmere ved at drikke fra vandtrug. 

ARM Buildings anbefaler yderligere undersøgelser er påkrævet for at afdække om faktorer som højde og placering af vandtruget kan forklare forskellene. 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle