Soholder fik skæv start med sygdom - nu er der topresultater

Folkene bag soejendommen Søndertoft ved Ulfborg fik den værst tænkelige start med AP2 og diarreproblemer. Halvandet år efter opstarten leverer produktionen, der har farestier til løse søer, topresultater.

»Når jeg udarbejder e-kontroller, kan jeg næsten ikke tro, tallene kan passe«.

Gitte Granhøj er sammen med sin mand Jens Erik Hansen ansvarlige for soejendommen Søndertoft, som ejes af Poul Poulsgaard, der for et par år siden mistede sin leverandør af smågrise og derfor valgte selv at få opført en soejendom med 1.600 søer.

Det skulle vise sig at blive en alt andet end nem start.

»Da de indkøbte polte var tæt på faring blev vi smittet med AP2. Så dem sanerede vi ud og startede forfra med indkøb af polte fra to besætninger.

De 20 første faringer gik fint, men så blev vi ramt af diarre. Alle gyltehold var ramt, og det var skingrende sindssygt med alt det diarre. Da det var værst, var vi oppe på 30 procent døde grise i farestalden. Vi havde ellers glædes os til at opleve nystaldseffekten«, fortæller Jens Erik Hansen.

Selv om de aktutte sygdomsudbrud er væk, så arbejder parret og de fem øvrige ansatte ihærdigt med at løfte produktiviteten på bedriften, der blandet andet rundede 40,7 fravænnede grise i april måned.

En udfordring har været 200 overstående søer, der har givet en lav faringsprocent, som nu er løftet til 86, og få fravænnede grise, fordi de overstående søer ikke er blevet malket tilstrækkeligt op.

Læs mere om sobesætningen i det nye nummer af Magasinet SVIN, der udkommer i denne uge.

Faktaboks

Kort om bedriften

  • Søndertoft ved Ulfborg var tidligere en kvægejendom, og er efter overtagelsen af Poul Poulsgaard blev ændret til en soejendom med 1.600 søer.
  • Soejendommen blev bygget i 2017, da Poul Poulsgaard, der hidtil havde produceret 44.000 frats-grise, blev opsagt af sin smågriseleverandør.
  • Foruden soejendommen har Poul Poulsgaard frats-grise på tre ejendomme i nærheden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle