Soholder sanerer: Jeg har modtaget 1.370 nye polte - godt jeg ikke sælger smågrise nu

Af Flemming Damgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg besluttede i januar 2020 at sanere min besætning og sætte 1.350 søer ud på grund af for mange sygdomme og for høj dødelighed.

I maj var lidt over halvdelen af søerne sat ud, og midt i august var alle søer sat ud og klimastaldene tømt.

Det var dog lidt besværligt i juli-august at komme af med de sidste smågrise, som alle går til eksport til Tyskland. Vores aftager kunne ikke modtage alle grisene som planlagt, nok fordi priserne kollapsede på det tidspunkt, og det hele blev sat lidt på hold.

Vi blev derfor nødt til at klemme grisene sammen i klimastaldene, og det gik der nogen til på.

Til sidst fandt vi en løsning på det, men der var ved at være panik på. Planen var, at alle stalde skulle være tømte 1. august. Derefter havde vi ti dage til at sørge for den sidste rengøring og desinficering af staldene, før vi ca. 15. august skulle modtage de første 870 af i alt 1.370 polte.

Vi fik først tømt klimastaldene 10. august, så planen holdt ikke helt, og vi måtte skubbe modtagelsen af de første polte i en uge.

Vi havde godt nok så vidt muligt gjort staldene rent løbende, og vores soafdeling, hvor de nye polte skulle ind, havde stået tom i længere tid. Udfordringen var, at klimastaldene ikke var helt tomme, og de var ikke vasket ned, så der var en del vi skulle igennem der.

Vi nåede da heller ikke at vaske vores klimastalde, før første hold af de nye polte kom, for de sidste smågrise var først ude stort set samme dag. Det gjorde tingene lidt problematiske arbejdsmæssigt.

Læs de seneste blogs fra Flemming Damgaard her:

Soholder har sat 800 søer ud: Jeg er godt tilfreds med min beslutning

Efter sanering: Jeg vil gøre mere ud af poltene

Soholder midt i prisfest: Jeg sanerer besætningen og sætter 1.350 søer ud

For mange omløbninger på de første hold

Hovedopgaven lige nu er at få løbet poltene. Ind imellem, når vi har tid, restaurerer vi stalde og sætter nye mælkeanlæg op i farestierne.

Jeg har kun et lille mandskab tilbage, fordi der jo ikke er behov for så meget arbejdskraft i øjeblikket.

Vi har nu fået alle polte ind på vores soanlæg med første levering af 870 polte midt august, og de sidste 500 polte her i slutningen af september.

Første levering af polte blev som nævnt udskudt en uge, og derfor var dyrene lidt større end forventet ved modtagelsen. Det gjorde det lidt besværligt i starten at styre huldet og få de første løbninger ind i et flow. De første polte blev løbet stort set lige efter, de blev leveret, og de burde nok have haft tid til at akklimatisere sig.

For de første to ugehold har der været for mange omløbere, ca. 15 ud af 55 polte. Normalt ville der være tre-fire omløbere, med mindre poltene fejler noget. Vi har valgt ikke at give Altresyn, fordi det er så store hold.

Jeg ved ikke præcis, hvad der er gået galt. Måske har nogle af de store polte ikke været i deres rigtige cyklus, eller akklimatiseringen skulle have været længere før løbning.

Heldigvis ser det ud til, at det hele har rettet sig lige så stille fra tredje ugehold. Alt går rimeligt fint nu, og vi får løbet de polte, vi skal. Jeg er spændt på, hvordan det hele kommer til at forløbe.

De første faringer sker sidst i december. Når de første smågrise er ved at være klar til salg i slut marts-begyndelsen af april ved vi, om flowet kommer til at fungere, og vi kan evaluere processen.

Lige nu er avlsstrategien at køre zig-zag, fordi de nye sopolte kommer med ok højt index. Senere efter 1. januar, når vi har kørt poltene ind, skal jeg tage stilling til, om jeg skal vælge en anden strategi med enten at indkøbe en Landrace-kerne eller at indkøbe sopoltene.

Installerer mælkeanlæg i 356 farestier

Vi er ved at restaurere bundcementen i staldene, som jo ikke holder evigt, og her kommer vi noget ekstra cement i. Desuden er det planen, at vi inden december skal have sat mælkeanlæg op i alle farestier.

Det er første gang, jeg gør brug af mælkeanlæg. Det har jeg valgt at gøre, fordi det er polte, vi løber. Jeg håber selvfølgelig, at poltene får mere end 14 grise pr. kuld, og så kan de ikke passe alle pattegrisene de første tre uger.

Af de forskellige fabrikater af mælkeanlæg har jeg valgt et fra Agil. Det er mit indtryk, at det er et simpelt system, og det virker driftsikkert med automatisk rensning af hele systemet inkl. kopper i faste tidsinterval. Og så skal vi have en blandetank op at stå.

Der skal installeres mælkeanlæg i alle 356 farestier. Udgiften bliver lidt over 100.000 kr., og dertil kommer jo senere den dyreste post, nemlig mælken.

Tæt på perfekt tidspunkt for sanering

Jeg er fortsat 100 procent glad for beslutningen om at sanere. Det var den helt rigtige beslutning, selv om det var lidt svært at erkende dengang i januar, da afregningsprisen var 700 kr. Men et eller andet skulle der gøres.

Set i bakspejlet ville det have været helt perfekt, hvis jeg havde haft staldene tømt til maj, hvor markedet kollapsede mere eller mindre. De sidste smågrise, jeg solgte i begyndelsen af august, fik jeg ca. 320 kr. for, og det var under min daværende nulpunktspris. Det ville have været fint at undvære de to måneders besvær i juni og juli med at opstalde og sælge smågrise til en dårlig pris med tab.

Som markedet ser ud lige nu er jeg utrolig glad for, at jeg ikke skal sælge grise til eksport, for du binder penge i halen af dem. Når jeg er klar til at sælge smågrise igen omkring 1. april 2021, skal priserne gerne være steget fra de nuværende ca. 250 kr. til helst det dobbelte.

Lige nu er der nogle, der prøver at købe smågrise til 200 kr. til eksport. Det er helt hen i hegnet. Hjemmemarkedet er heldigvis stadigvæk stabilt. Det er måske også den vej, jeg skal kigge, men jeg tror det er svært, for det er der rigtig mange, der gerne vil nu.

Sparer penge ved ikke at sælge grise

Det er svært at få det fulde overblik over omkostningen ved at sanere. Jeg har ikke en forsikring, der dækker hverken helt eller delvist.

Når jeg gør omkostningerne op, er indkøb af polte den største udgift med ca. 3 mio. kr. Oven i skal lægges udgifter til foder for nogle hundrede tusinder kroner, som dog lettes lidt af at drægtige dyr ikke æder så meget. Desuden har vi foderkorn fra egen høst, og vi er kun nødt til at indkøbe soja og mineraler.

Pt. er smågriseprisen under min nulpunktspris, så virkeligheden er jo, at jeg sparer penge ved at beholde fingrene i lommerne. Men når og hvis priserne vender, kommer jeg selvfølgelig til at skulle indregne en tabt indtægt.

Til sammenligning har jeg en årsomsætning på ca. 13 mio. kr. ved en produktion af 37.000 smågrise, når  gennemsnitsprisen sættes til 350 kr. pr. gris.