Svinepest over Europa: Sådan gør de danske landmænd i ramte områder

Det er ingen hemmelighed, at svinepesten spreder sig Europa, hvor man senest har konstateret svinepest på et par vildsvin i Belgien. 

I Østeuropa har svinepesten hærget i flere år, og hos de danskeejede farme, der ligger i de ramte områder, tager man ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger for at undgå smitte.

Blandt andre hos danskejede DCH International (DCHI), der holder til i Rumænien, hvor svinepesten har  ramt 10 ud af landets 41 regioner og landets største svineproducent.

”Vi er meget hysteriske med sikkerheden”, siger DCHI´s administrerende direktør, Lars Drescher til landbrugsavisen.dk. 

Ramte områder

DCHI er fri for svinepest på deres 13 farme i Rumænien. Men nogle af farmene ligger i de ramte områder. 

"Vi har optrappet med insektnet ved al ventilation. Og så gør vi ekstra meget ud af vask, desinfektion, opvarmning og udtørring af lastbiler", siger Lars Drescher. 

Tiltagene lyder måske simple, men Lars Drescher fortæller, at DCHI i forvejen har et meget højt sikkerhedsniveau. 

Medarbejderne parkerer et stykke fra farmen og begiver sig igennem en sluse i det første lag hegn. Her skifter medarbejderne til arbejdssko, som hører til på farmen, og desinficerer hænder.

Dernæst når medarbejderne til endnu en sluse, hvor de skifter alt tøj og fjerner alle former for smykker og bader, hvorefter de endnu en gang desinficerer hænder. 

For at komme ind på farmen skal de igennem en sluse, der ikke åbner, hvis ikke hænderne er sterile. 

UV-lys i 24 timer

”Dem, der bruger briller, har vi skaffet andre briller til, og hvis nogle ryger, leverer vi cigaretterne”, siger Lars Drescher.

Ikke engang mobiltelefoner komme med ind på farmene. 

Alt, hvad der ikke er mennesker, udsættes for UV-lys i 24 timer, inden det kommer ind. 

Lars Drescher tilføjer, at man videndeler med danske landmænd på erfa-møder og desuden ringer og mailer sammen på kryds og tværs hver- til hver anden uge afhængigt af situationen. 

danske landmænd deler viden

Lars Dreschers kollega, administrerende direktør i Dan-Slovakia Agrar, Mogens Hansen, fortæller, at man foruden erfa-møder også har glæde af organisation Danish Farmers Abroad. 

Dan-Slovakia Agra laver 160.000 slagtesvin årligt og driver 7.500 hektar i Slovakiet, som ikke er ramt af svinepest.

Desuden bakker Mogens Hansen op om, at danske farmere er gode til at dele vide og tale sammen.

”Heldigvis er de danske farmere i udlandet gode til at udveksle erfaringer og da danske svineproducenter jo er repræsenterede i de fleste svineproducerende lande i Østeuropa, holder vi os godt informerede igennem hinanden. Og så kontakter man de andre, hvis man har noget at bidrage med”, siger Mogens Hansen. 

Han tilføjer, at de naturligvis følger udviklingen, da de fleste nabolande til Slovakiet har afrikansk svinepest

Høj sikkerhed i Slovakiet

”Ligesom andre danske farme i udlandet har vi en høj biosecurity”, siger Mogens Hansen 

”Og hvert år investerer vi store beløb i forbedringer”.

Dan-Slovakia Agrar har, ligesom DCHI, en række strenge krav til staldpersonale og besøgende. Og så har man indført en række tiltag.

Man har en fuldtidskontrollør ansat til at kontrollere, om sikkerheden overholdes af såvel egne som udefrakommende lastbiler.

Desuden har man indført: UV-bestråling af mindre og mellemstore genstande, forbud mod svinekød i mad til medarbejderne, tåge-desinfektion af alle større genstande, for eksempel pallevarer og inventar. 

Ingen fremmede lastbiler

Yderligere er man stoppet med at dyrke majs tæt ved farmene, for ikke at tiltrække vildsvin.

Også transporten af svin har flere sikkerhedslag. For det første er der omklædningsrum ved alle ramper, så egne chauffører skifter tøj, inden de bevæger sig op på ladet af grisebilerne.

Desuden er der ingen ’fremmede’ lastbiler på farmene. 

Firmaets egne lastbiler transporterer grisene til en omlæssestation, hvor grisene omlæsses uden kontakt mellem Dan-Slovakia Agrars lastbil og den fremmede lastbil.

Desuden planlægger man at lave sort-jords beskyttelseszoner rundt om farmene, samt eliminering af vådområder og lignende som kan tiltrække insekter. 

”Og så vil vi, hvor det er muligt, kun have sort jord eller grus på farmene”, siger Mogens Hansen.