Svineproducent jubler: Så lykkes det - søerne malker bedre og færre døde pattegrise

Af Flemming Damgaard - fortalt til Stig Bundgaard

I min seneste blog fra midt i september fortalte jeg om vores forsøg på at finde en løsning på både at få mere mælk i de alt for mange søer, hvor det kniber, og at få antallet af dødfødte grise ned.

Vi har haft problemet længe og prøvet en del løsningsmuligheder af, som alle er mislykkedes.

Dengang midt i september var vi tre uger henne med et nyt forsøg, nemlig dels at indføre en ny mineralblanding, Provimi købt gennem 3S, med et større indhold af umættede fedtsyrer, som skulle frigøre mælken. Dels at ændre sammensætningen af foderet til blandt andet mindre fiber, samt en mere ensartet diegivnings- og drægtighedsblanding til søerne.

Her i slutningen af oktober synes jeg klart, at strategien har virket. Vi er på vej i den rigtige retning.

Det har især hjulpet på ædelysten i både fare- og drægtighedstald at trække fiber ud af foderet, hvilket nok har været den store hurdle i vores foderblandinger.

Søerne malker generelt bedre nu, end de har gjort i lang tid, men der er stadigvæk et hængeparti for nogle af de ældre søer. De nye søer, vi kører ind, malker ganske godt. Smågrisenes diarré er der også kommet godt styr på.

Den nye mineralblanding, som jeg sammen med firmaet fortsat arbejder på at justere og tilrette med tilførsel af blandt andet antioxidanter, skal også have kredit for at medvirke til bedre mavesundhed og de bedre resultater.

Flere fravænnede og færre døde pattegrise

Ugetallene viser, at søerne nu fravænner 11-12 grise pr. kuld mod 10-11 grise tidligere. Vi skal dog gerne op på 12-13 grise pr. kuld, og det vil kræve lidt bedre management og lidt bedre søer end i dag.

Pattegrisedødeligheden er over de seneste fire uger faldet fra ca. 16-18 procent til nu 12 procent, hvilket er et udtryk for at søerne malker bedre og passer grisene bedre end før. Målet er at komme ned på 10 procent.

Dødfødte pr . kuld har dog ikke rykket sig over en længere periode, og ligger stadig i niveauet 2,1-2,2 grise pr. kuld. Det skyldes nok for mange gamle søer.

En prioritet fremover er, at få flere levendefødte, hvor vi har tabt lidt terræn hen over det seneste år. Vi er gået fra 17,1-17,2 til 16,7-16,8 grise.

Forklaringen kan være, at vi på grund af for fede søer har forsøgt os med at løbe en del gylte i syv måneders alderen med en vægt på 100 kg, hvilket nok er lige på kanten. Tidligere har vi løbet gylte ved 7-8 måneder og 120 kg, som altså gav for fede søer.

Plads til forbedringer

De kommende måneder kommer vi til at arbejde videre med at optimere søerne i fare- og drægtighedsstalden. Når det først kommer til at køre, forventer jeg at det får afsmittende effekt på klimastald og løbninger.

Jeg synes, søerne har lidt for meget væske i kroppen, og det skal vi forsøge at komme af med. For meget væske i kroppen betyder, at søerne lukker bagpatterne af, og de små grise kan ikke patte dem op.

Vi vil nu forsøge at få søerne til at rense kroppen ud lige før og efter faring ved at få dem til drikke mere vand tilsat citronsyre. Søerne får tørfoder og har adgang til vand via ventil, så de har nok en tendens til at spise hurtigt og lægge sig uden at få tilstrækkeligt med væske. Nu forsøger vi os med at lukke lidt vand ud i krybben til dem.

Nul virus, men lidt mavesår

I september sendte vi prøver til USK og undersøgelse af virus for at kigge efter andre fejlkilder. Analyserne er kommet og viser, at der ikke er orm i besætningen, og der er heller ikke fundet virus eller toksiner i korn eller færdigfoder.

Der er målt lidt mavesår for nogle helt unge søer, og det kan tyde på at der kommer problemer for nogle dyr tidligt i opstarten. Om det stammer inde fra farestalden på grund af diarre eller foderoptagelse eller fra en virus i poltestalden ved jeg ikke helt endnu.

Måske er mavesårene primært et udtryk for de problemer, vi havde, før vi ændrede på mineralblanding og fodersammensætning. 

For fede søer

I farestalden har vi huldscannet de seneste seks uger. Der er en tendens til, at søerne er lidt for fede, og de skal slagtes ud. Til gengæld er gylte og polte for tynde, så nu har vi opjusteret foderblandinger til efter farestalden.

Vi har også lavet en speciel polte-recept. Poltene har tidligere fået en diegivningsrecept, fordi det rent praktisk passede med en foderstreng, som går fra farestalden og videre til poltestalden.

Måske kommer vi til at rense vores egen besætning for polte, og så købe nogle nye dyr ind.