Tæm ornen - selv små tænder kan skære et stort hul

Her får du ekspertens gode råd til at få styr på ornen, før det går galt.

Svineproducenter, der selv laver duftorner, kan have behov for at følge en strategi for at undgå, at hverken staldpersonale eller orne får dårlige oplevelser i fremtiden. 

Anders Peter Andersen, svinekonsulent hos Velas, opstiller i den seneste udgave af Velas-avisen følgende råd:

  • Udvælg flere orner i samme aldersgruppe, tre-fire stykker
  • Placer disse kommende duftorner i samme sti i klimastalden
  • Ved 30 kilo placeres de sammen i en sti, hvor de håndfodres
  • Brug en gammeldags skurebørste til at ”skrubbe” dem lidt på ryggen
  • Ved normal slagtevægt fravælges den, der udviser det dårligste temperament - send ham til slagtning
  • De andre ”gutter” introduceres nu til gangsystemerne i løbestalden, så de nemt kan finde rundt
  • Lad en person, der ikke skal arbejde i løbestalden, vaccinere dem
  • Øv med dem foran søerne i løberækken, så de langsomt vænner sig til turen rundt i stalden
  • Snak med ornen, når han flyttes, så du ikke kommer til at overraske ham ved et uheld
  • Se på ornevejene i stalden. Kan de gøres så smalle, at ornen ikke kan vende sig? På denne måde kan man lave ensretning rundt på gangene.
  • Benyt altid et lille bræt ved flytning af ornerne. Tænk på, at det er bedre, at tanden sættes i træet end i benet
  • Ved 130 kg: Lav en afstemning blandt de medarbejdere, der håndterer ornerne i løbestalden - den med færrest stemmer, bliver stemt til slagteriet.
  • Lige så snart en orne udviser forkert adfærd, sendes denne til slagtning. Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle