Tysk studie: Er grise mest lykkelige i bestemte stityper?

Hvordan kan man egentlig vide om et svin er lykkeligt?

Det har Christan-Albrecht universitetet i Kiel undersøgt på en svinebedrift i studiet "FeelGood - Overvågning af positive følelser hos svin". 
 
De studerende fra Kiel, Rieke Ehlers, Ina Stellwag og Antje Tiedemann, har offentliggjort undersøgelsen, forsøgsopstillingen og resultaterne i en YouTube-video. 

Velfærd er et enormt kompleks emne

Studiet er en af de første af sin slags og er offentligt finansieret. Formålet med undersøgelsen var at tilføje mere viden til samfundets omkring dyrevelfærd og samtidig give værktøj der kan gøre dyrevelfærden målbar, fortæller netavisen TopAgrar online.

De studerende forklarer, at dyrevelfærd er et enormt komplekst emne, som ud fra tidligere videnskabelige studier, deles ind i tre hovedområder: 

• Dyrenes sundhed 
• Dyrenes mulighed for at udleve naturlige adfærd 
• Dyrenes sindstilstand 

Studiet "FeelGood" beskæftiger sig med det tredje område.

Dyrenes sindstilstand handler ikke kun om fraværet af frygt og stress, men også tilstedeværelsen af positive følelser. 

De studerende arbejder med at registrere de positive følelser, idet formålet med undersøgelsen var at kontrollere hvilke indikatorer der egnede sig til registreringen af positive følelser. 

Øget legeadfærd i to slags stier

I studiet er der gjort brug af forskellige test af svinene, herunder både fysiologiske test og adfærdsanalyser.

Testene er udført på tre grupper af svin: en gruppe der er opstaldet i en konventionel sti med spaltegulv, en gruppe som går i dybstrøelse og en gruppe som har udendørs sti. 

De studerende arbejdede ud fra en hypotese om, at de grise, som levede i de mere attraktive stier, ville have flere positive følelser. Ud fra denne hypotese ville de finde ud af hvilke parametre, som viste sig at have en signifikant forskel mellem grupperne. 

Svinene blev udsat for to adfærdstest, herunder HAT (Human approach test) og NOT (Novel Object test), hvor en gris tages væk fra flokken og udsættes for et ukendt menneske eller genstand.

I testen registreres det så hvor længe, det tager grisen at opsøge det nye menneske/genstand, og hvor længe grisen efterfølgende interagerer med denne. 

Det blev ud fra disse to test fundet, at grise fra de mere attraktive stier (udendørs og dybstrøelse), tog længere tid om at opsøge det nye, hvilket antages at være fordi de har et mindre behov for beskæftigelse. 

Et andet interessant aspekt af evalueringen af grisenes sindstilstand, er observationen af deres legeadfærd. Ud fra video-materiale fra alle tre grupper, både før og efter fodring, vurderede de studerende grisenes motoriske og sociale leg. 

Den motoriske leg defineres, som når grisen løber, drejer eller springer i stien, den sociale leg er når to eller flere grise interagere legende med hinanden, eller når en gris opsøger en anden og lægger op til leg. 

Denne analyse fandt, at grisene fra de mere attraktive stier, altså udendørs og dybstrøelse, havde en øget legeadfærd. 

Positive kropssignaler i attraktive stier

Fysiske signaler, altså kropssignaler, blev også brugt til at analysere sindstilstanden hos grisene. Grisenes haler og ører var i denne analyse de vigtige aspekter. De studerende noterede om halerne var krøllede, hængende eller trukket op mod kroppen, samt hvilken retning ørerne var rettet. 

Konklusionen var her, at dyrene fra de mere attraktive stier udviste flere positive kropslige signaler, såsom krøllede haler. Grise med negativ sindstilstand havde halerne trukket op mod kroppen og bagudvendte ører. 

Ud over adfærden og kropssproget hos grisene, blev der taget både blodprøver og spytprøver fra grisene fra alle grupper.  

Det blev fundet, at grise med positiv sindstilstand havde et stærkere immunforsvar og mindre stress. Dette måltes ved et højere indhold af immunoglobin A, samt et lavere cortisol niveau i blodet. Der kan også findes en større variation af protein i spyttet. 

Gode indikatorer for grises sindstilstand

For endeligt at undersøge hvilke faktorer, både fysiologiske og adfærdsmæssige, der var bedst egnede til at registrere positiv sindstilstand hos svin, blev der brugt et specielt statistisk program. 

Det viste sig, at gode indikatorer til vurdering af grisenes sindstilstand var øget legelyst, tilnærmelsestiderne fra adfærdstesten samt antal krøllede haler.

Det er muligt, at legeadfærden, frem for alt, opstår når dyrenes grundlæggende behov opfyldes. De krøllede haler forekommer især i positive situationer, såsom ved fodringstid. 

De fysiologiske parametre over tid adskilte sig ikke signifikant mellem de forskellige typer af dyrehold.

Årsagen til dette kan være indflydelsen af andre parametre, herunder sygdom på besætningerne eller forskelle i fodringstider mellem besætningerne. De fysiologiske parametre ses dog stadig som værende et godt grundlag for yderligere forskning. 
 
I adfærdstesten var der forskel i hvordan og hvornår dyrene interagerede med et nyt menneske eller et nyt objekt. Der blev observeret længere tid, før dyrene lavede tilnærmelse, hos dyr som blev holdt med god berigelse. Dette kan skyldes mindre behov for beskæftigelse eller en mindre nysgerrighed for at udforske den nye genstand og/eller person. 

Der kan dog også stilles spørgsmålstegn, om den længere tilnærmelsestid kan skyldes negative følelser såsom frygt for den nye genstand eller person.