Udnyt høj notering: For de bedste afviger et ugehold plus-minus en so

Der skal produceres på 100 procent, når noteringen er så god, anbefaler LMO-rådgiver i det nye nummer af Magasinet SVIN.

Af Bjarke Lassesen, svinerådgiver, LMO

Tilliden til et godt DB er markant, men flere steder oplever jeg, at produktionen er business as usual: Samme antal søer løbes og samme antal smågrise indkøbes.

Her skal tænkes anderledes. Få nu løbet de ekstra søer og indsat lidt flere smågrise. Målet er ikke overproduktion, men, at der konstant produceres 100 procent.

I de bedste sobesætninger afviger de enkelte ugehold kun plus/minus en so. Optimerer du pasningen af nyindsatte smågrise i slagtesvinestalden, kan du også øge antal kg pr. stiplads uden at gå på kompromis med lovgivningen.

Værktøjerne er f.eks. skanning og udsætning af dårligste søer efter otte ugers drægtighed. Og bare plus 70 gram daglig tilvækst ved slagtesvinene giver plus 5 kg på afregningen.

Anvendes noteringen på 13 kr. og aktuel foderpris er marginaldækningsbidrag for en 30 kgs-gris over 400 kr.

Tilsvarende er den optimale leveringsvægt nu 92 kg, uanset om du leverer UK eller alm.

Læs flere praktiske tips til bedriften i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer i næste uge.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle