Udvalgt til weekend: "Det var 5 minutter i 12, at svinenoteringen begyndte at stige"

De seneste år har Lars Hummeluhr befundet sig i en hård overlevelseskamp, som har bølget frem og tilbage.

Omkostninger, der ikke har stået mål med indtjeningen, har været tæt på at tage livet af den nordjyske svineproducents gerning som selvstændig. Særlig ondt gjorde sidste års ringe noteringer og en katastrofehøst, der åd mere end 500.000 kr. af den i forvejen pressede bundlinje i forhold til budgettet.

"Det var 5 minutter i 12, at svinenoteringen begyndte at stige, og vi har nu fået en optur, der gør, at vi har boostet vores likviditet", siger Lars Hummeluhr, der har vendt den meget pressede likviditet til fuld afdrag på gæld og renter.

"Med den notering, vi har nu, skal vi bare køre ligeud, så vi rigtig kan rykke noget gæld af, og nu kører jeg med fuld afdrag", siger en tilfreds Lars Hummeluhr, der i de seneste år har haft talrige møder med sin bank for at finde ud af, om han var købt eller solgt.

"Jeg har undervejs tabt tre mio. kr. i renteswap, men generelt har jeg bare oplevet at have fået et for dårligt afkast i forhold til mine investeringer", erkender han blankt.

I sine yngre dage var der ikke langt fra tanke til handling, når en ny traktor kom med i overvejelserne, og det har også medvirket til, at gælden voksede sig større og uoverskuelig.

"Maskinparken har flere år på bagen nu end tidligere. Vi har fået alt tilpasset, så vi nu kan køre med RTK-signal og derved kan optimere på udsæd, gødning og kemi", siger han med et stort smil.

Optimerer på driften

Mange års kamp med at få tingene til at hænge sammen har ændret hans opfattelse af driften af sin bedrift, som han har bygget op siden overtagelsen i marts 2000.

"Da jeg var yngre, ville jeg gerne have en bedrift, der var tre-fire gange så stor, som den jeg har nu. Men jeg er kommet dertil, at bedriften er en forretning, der enten skal drives endnu mere effektivt eller skal kunne tjene flere penge", siger han og fortæller, at han for at optimere sin økonomi har skåret på medarbejderstaben og droppet et stald-lejemål.

Selv om tiderne er gode og har været det i de seneste måneder, er han endnu ikke sikker på at gå fri fra en tvungen lukning, men han har fået mere tro på fremtiden.

"Jeg har været klar til at slippe det hele, for jeg vil ikke arbejde gratis. Jeg vil have det sådan, at jeg kan lægge lidt til side til pension. Lige nu vil banken ikke smide mig ud, fordi jeg som 47-årig stadig er attraktiv, og bedriften er rigtig effektiv. Jeg er i top fem procent i klimastalden og top ti procent i slagtesvinestalden", fortæller Lars Hummeluhr, der senest har fået et løfte fra banken om, at den vil hjælpe med at skrue bedriftens økonomiske forpligtelser sammen på en bedre måde, hvis han frem til årsskiftet klarer sig godt.

"Jeg har i den her proces lært, at man skal samarbejde med banken og agere professionelt. Så jeg synes, der er noget at tro på nu«, siger han og bevæger sig op i helikopterperspektiv for at give sit bud på, hvordan svinesektorens muligheder og udfordringer er".

Medierne går ikke efter fakta

Det er først og fremmest udfordringer, han ser foran sig.

"Gennem de år, jeg har været svineproducent, er mængden af administration kun steget. Man er nødt til at have en vis størrelse bedrift for at holde det ud", siger han.

Afsætning af svinekød kører for tiden på skinner for dansk svineproduktion, men Lars Hummeluhr er spændt på, om forbrugerne både herhjemme og i det store udland er villige til at bruge flere penge på svinekød i takt med, at kødet stiger i pris i køledisken, efter svinenoteringerne er steget markant.

"Jeg er spændt på, om forbrugerne vælger andet kød frem for svinekød, fordi det stiger i pris", siger han.

Prisstigninger frygter han også er en del af cocktailen med det nye politiske flertal i Danmark. Her ser han en unødvendig favorisering af økologi.

"Generelt synes jeg ikke, medierne er meget fokuserede på fakta om svineproduktion. Hvis Enhedslisten får et stærkt politisk aftryk, kan jeg i sidste ende frygte, at vi konventionelle producenter får pålagt afgifter til fordel for økologien, som jo belaster miljøet noget mere. Det er bare ikke noget, der bliver omtalt i medierne", fastslår Lars Hummeluhr.