Svinebestyrelse søger Søren Søndergaards afløser

Endnu et hul fra L&F-formand Søren Søndergaards fortid skal lukkes: L&F-foreninger opfordres til at indstille kandidater til L&F Svineproduktions bestyrelse.

L&F Svineproduktion skal ekstraordinært vælge et nyt medlem til bestyrelsen på Landsmødet for Svinesektoren 12. januar 2021.

Det ekstraordinære valg er en følge af, at Søren Søndergaard er valgt til formand for Landbrug & Fødevarer og derfor er trådt ud af bestyrelsen for L&F Svineproduktion, hvor han var næstformand.

Søren Søndergaard var valgt af de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger og det er derfor foreningerne, som nu opfordres til at indstille kandidater.

"Vi har valg en gang om året og vi vil selvfølgelig gerne være en fuldstændig bestyrelse. Da der er landsmøde 12. januar, gennemfører vi valget den dag", siger Erik Larsen, formand for L&F Svineproduktion. 

Han tilføjer, at der som noget nyt også vil blive valgt en suppleant for at undgå, at man igen kommer i en situation, hvor man over en periode skal kre uden en fuldtallig bestyrelse.

 

7. janUar sidste frist

7. januar 2021 er sidste dag for at indstille kandidater.

Alle danske griseproducenter kan i princippet stille op. 
Det kræves dog, at man er indstillet af en ’landøkonomisk’ forening - det vil sige en landbo-, familielandbrugs- eller fællesforening.

Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har konstitueret Søren Foged Overgaard som næstformand, indtil ny konstituering  i det nye år.

Faktaboks

  • L&F Svineproduktions bestyrelse er en såkaldt Sektorbestyrelse uner Landbrug & Fødevarer.
  • Sektorbestyrelsen afholder 10-12 møder om året.
  • Bestyrelsen har ansvaret for Landbrug & Fødevarer Svineproduktions politik og aktiviteter på griseområdet.
  • Det indebærer f.eks. beslutninger for innovationsområdet, avl, veterinære aktiviteter – herunder laboratorium for svinesygdomme, sundhedskontrollen, SPF-system og informationsaktiviteter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle