Sydbank: Konvertering af gæld har virket

Konvertering af gæld til ansvarlig lånekapital har virket, lyder det fra Sydbank.

I 2016 fik 60-65 landmænd, der er kunder hos Sydbank, et tilbud om at at konvertere gæld til ansvarlig lånekapital. 

Efter offentliggørelsen af regnskabet for første halvår 2016, meldte Sydbank ud, at de ville ’fjerne gæld’ for 500 mio. kr.

Løsningen blev lanceret for at give dygtige landmænd et incitament til at arbejde videre på gården.

Gælden eksisterer forsat for landmændene, blot nu som ansvarlig lånekapital. Banken har afskrevet det konverterede beløb som endeligt tabt.

Og det har vist sig at være en god beslutning, ifølge Kreditdirektør i Sydbank, Bjarne Larsen, der kalder det en "supergod ordning".

"Det har stort set virket over hele linjen. Af de 60-65 landmænd, der fik tilbudt ordningen har det været lidt over en håndfuld, hvor vi måtte omregistrere gælden igen, men for dem, der er effektive, er det en god ordning.

Gælden, der blev konverteret til ansvarlig lånekapital, som kunne indfries fem år senere, altså i år 2021 til underkurs. Kursen fastsættes på dagen for omlægningen, og den varierer fra landbrug til landbrug, men typisk være på kurs 50.

"I Sydbank vil vi bidrage til at skabe et perspektiv for de mest effektive landbrug med negativ egenkapital og tilbyder derfor at konvertere en del af deres bankgæld til ansvarlig lånekapital i løbet af 2. halvår 2016,” fortalte adm. direktør, Karen Frøsig, dengang til landbrugsavisen.dk.

Formålet var at gældskonverteringen fik et niveau, hvor landbruget får en positiv egenkapital, og der er råd til investeringer og en form for ejeraflønning, der dog ikke vil være høj, lød det fra banken. 

 

 

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle