Sydjysk ulvepar har fået mindst tre hvalpe

Mindst tre ulvehvalpe er kommet til verden i Klelund Plantage.

For tredje gang i nyere tid er der konstateret ulveunger født på dansk jord. 

Det er sket i Klelund Plantage, hvor vildtkameraer har afsløret, at der er tale om tre hvalpe, men at der kan være flere, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

"Miljøstyrelsen anbefaler forsat, at man ikke går ud og leder aktivt efter ulvehvalpene", lyder det i pressemeddelelsen.

Hvalpene vurderes til at være født i begyndelsen af maj, lyder skønnet fra forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Univeristet, der står for overvågningen af ulvene for Miljøstyrelsen.

Ulve har senest ynglet i Danmark i 2017 og 2019. Begge gang ved Ulfborg i Vestjylland.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle