Tørke i Europa har øget pris og efterspørgsel på danske løg

Mens sidste års tørke har plaget mange europæiske løgproducenter, har de danske løgproducenter haft gode dyrkningsforhold. Det har medført et prisløft på løg, som placerer de danske producenter foran deres konkurrenter syd for grænsen.

Sidste år var meget af Europa plaget af ekstrem varme og tørke, hvilket havde store konsekvenser for mange løgproducenter, mens man i Danmark havde et fint udbytte af løghøsten. Kombinationen af de to ting har øget efterspørgslen og prisen på de danske løg. Det fortæller konsulent i HortiAdvice Peter Krogsgård. 

- Der har været normale til pæne udbytter i de skandinaviske lande, i modsætning til hele resten af Europa, hvor de har lidt meget under sidste års tørke. Derfor er prisen på løg højere end normalt.

Lille afgrøde, stort udbytte

I 2022 blev der dyrket løg på 1376,3 hektar i Danmark, og selvom at det ikke er den største afgrøde, så kunne det være at nogen har fortrudt, at de ikke har plantet flere løg. For priserne for de konventionelle gule løg er steget til det dobbelte i forhold til høsten i 2021. Det har Peder Krogsgård tidligere fortalt til LandbrugsAvisen, hvor han samtidig understregede, at en prisstigning i energi og gødning slugte en del af fortjenesten for de danske løgavlere.

Forbrugerne fravælger økologien

Det er primært den konventionelle del af løgproduktionen, som går sin sejrsgang for tiden. Den globale inflation der rammer forbrugerne på deres pengepunge, har medført at flere og flere fravælger økologien, og den tendens gør sig også gældende når der skal handles løg ind. 

- Vi har indtil nu set en stigning i den økologiske del af produktionen. Den har udgjort en større del af produktionen, men er bremset op i 2022. Ligesom på alle andre produkter, så vælger folk det konventionelle frem for økologi, for at spare lidt penge her under krisen, fortæller Peder Krogsgård

få bekæmpelsesmidler giver svære arbejdsbetingelser

Det flotte udbytte og medfølgende prisstigning lander på et tørt sted, for en branche der har haft svære arbejdsbetingelser de seneste år. For mens de danske løgavlere har kæmpet med at holde deres afgrøder fri for ukrudt, har de samtidig fået fjernet muligheden for at bruge en række af bekæmpelsesmidler.

- Det de er mest udfordret på i den konventionelle del, det er, at der er rigtig mange midler, som de kan bruge til at bekæmpe ukrudt og løgskimmel, som forsvinder. Det har gjort det vanskligere at bekæmpe ukrudt, og der skal bruges noget mere af de midler, der så er tilbage. Der er nogle huller, som det ikke er lykkedes at erstatte. 

Senest er midlet Xinca gjort utilgængeligt for de danske løgavlere, og det gør Peder Krogsgård urolig for fremtiden for dansk løgproduktion.

- Det ser dystert ud med hensyn til med midler til bekæmpelsen ukrudt.

Det at de danske løgavlere har færre og færre bekæmpningsmidler til rådighed betyder ifølge Peder Krogsgård, at de bliver mere afhængelige af gode vejrforhold og færre sygdomsangreb. Alternativt må de finde nye måder at bekæmpe ukrudtet på, hvilket sansynligvis vil øge prisen for produktionen. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle