Tørken rammer også virksomhederne

Tørken har ramt landbruget hårdt, men den kan også få endnu større samfundsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvensen af sommerens tørke, spreder sig nu som ringe i vandet. To ud af tre af virksomhederne i agroindustrien forventer et fald i omsætningen det kommende år som en direkte konsekvens af tørken.

Næsten 15 pct. forventer desuden et fald på mere end 10 pct. Det viser en konjunkturmåling fra Landbrug & Fødevarer.

Størst fald på hjemmemarkedet

Udviklingen ses tydeligt i konjunktur-barometeret for agroindustrien, der producerer maskiner og redskaber til landbruget. Forventningerne er faldet kraftigt efter at have ligget på et højt niveau de seneste halvandet år. Det er særligt efterspørgsel i Danmark, der falder kraftigt.

seges tørke krise agroindustri

Tabel: To tredjedele af agroindustriens medlemmer forventer, at omsætningen vil falde som følge af tørken.

Det forventes, at landmændene udsætter investeringer i maskiner og redskaber, grundet lavere indtjening. Det kan ramme agroindustriens indtjening hårdt det kommende år.

Forventningerne til eksportmarkederne er mindre dystre. Forventningerne er faldet, men ikke i samme størrelsesorden, som forventningerne til det danske marked.

Tørkens skyld

Frank Øland, cheføkonomi i Landbrug & Fødevar er ikke i tvivl om, at det er tørkens skyld.

”Det er svært at finde andre forklaringer på faldet end tørken”, siger han.

Godt nok er der lidt afmatning i økonomien i EU og herhjemme og lidt nervøsitet over mulige konsekvenser af Brexit.

”Det kan bare ikke forklare så stort et fald i optimismen, og når vi spørger ind til det, er det tørken, der gør ond på mange af virksomhederne.

Færre penge i hånden

Tørken ventes at give landbruget et samlet tab på 6,4 mia. kr., så der er simpelthen færre penge at købe jern for.

Frank Øland peger dog på, at forvetningerne har bevæget sig fra et meget højt niveau i foråret.

”I starten af året var der rekordoptimisme, og man kan stadig håbe på, at det retter sig”, siger han.

Går det slet ikke godt for nogen?

”Jo. Der er optimisme at finde hos dem, der laver vandingsmaskiner”, siger han.

Mindre høst, mindre omsætning

Også fødevarevirksomhederne bliver ramt på omsætning efter tørken. Det er dog endnu uklart hvor meget det vil betyde for kvæg og svin.

”Der er slagtet en del kvæg, så den fremgang på mælk på syv procent efter mælkekvoterne blev givet fri er nede på en procent. Det er stadig lidt uvist for svineproduktionen,” siger Frank Øland.

Svineproduktion reagerer altid langsommere, for landmænd holder jo ikke op med at fodre dyrene fordi det bliver tørke.

Til gengæld kan grovvareselskaber, sukkerroefabrikker og kartoffelindustrien se frem til mindre omsætning.

De kan jo kun sælge det, som er høstet, og det er ikke så meget som det plejer.

”Man er alvorligt bekymret og presset på prisen. Salgspriserne på kød og mælk på verdensmarkedet stiger jo ikke på grund af at foderet bliver dyrere i Danmark i år”, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle