Tørketabet nedjusteres til seks mia. kroner

Regnen i august reddede meget for især mælkeproducenterne. Seges vurderer derfor landbrugets samlede tørketab til ca. seks mia. kroner.

Ingen kan være i tvivl om, at tørken har haft store omkostninger for landbruget.

På et krisemøde på Axelborg en uge inde i august lød meldingen fra Landbrug & Fødevarer, at tørken ville koste landbruget 6,4 mia. korner.

Det tal nedjusteres nu til seks mia. kroner.

"Da der blev holdt krisemøde på Axelborg, havde vi oplevet en sommer med den laveste nedbørsmængde siden 1874, og det største nedbørsunderskud, der nogensinde er registreret. Samtidig havde DMI lige udsendt en knastør prognose for resten af august. Heldigvis holdt DMI’s prognose ikke. Vi fik regn i august, og det reddede meget hos især mælkeproducenterne", siger Troels Toft, sektordirektør, Planter, Seges.

Han tilføjer, at der i den første beregning af tørketabene var regnet med halvt udbytte i græsmarkerne, ligesom der var regnet med store udbyttetab i majs. Det rettede regnen i august op på.

Til gengæld ser det ifølge Troels Toft ud til, at udbytterne i sukkerroer og kartofler bliver dårligere end forudset, inden høsten satte ind.

Derfor understreger han, at det endnu er for tidligt præcist at sige, hvor store tab tørken har kostet landbruget.

Her er videoen, Anima vil betale 50.000 kr. for 16. november · 13:23

Dårligt udgangspunkt

Selvom der er stor forskel på, hvor store tørketabene har været forskellige steder i landet, så er det tydeligt, at vårsæden er blevet straffet hårdere af tørken end vintersæd.

"Ved beregningen af tørketabet har vi regnet med, at ca. 1,5 mia. kroner kan henføres til dårlig etablering af vintersæden, dårligt udviklede rodnet i vintersæden samt et større areal med vårsæd på grund af de våde forhold i efteråret 2017", siger Troels Toft.

Han tilføjer, at det usædvanligt store areal med vårsæd har trukket udbytterne ned. Det gælder først og fremmest i vårbyg, men også i hestebønner, ærter og andre afgrøder, der ikke tåler vandstress under blomstringen.

Der har dog også været lyspunkter, da bl.a. frøgræs mange steder gav acceptable udbytter, ligesom vinterrapsen mange steder overraskede positivt.

Stigende kornpriser

På positiv-siden er også, at høsten gik let, at omkostningerne til tørring og rensning var minimale - og så kunne man forestille sig, at det er en fordel, at kornprisen er steget. Men det er faktisk ikke tilfældet.

"For de planteavlere, som ikke havde solgt kornet før høst, har prisstigningerne været en gevinst. Men kigger vi på det samlede regnskab, så har det kostet landbruget ca. 350 mio. kroner for hver 10 kroner kornprisen er steget", siger Troels Toft.

Det skyldes, at Danmark for første gang i mange år er blevet nettoimportør af korn. Det rammer især de landmænd som skal købe korn hårdt.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu