Teknik-nørd udvikler effektiv stordrift med miljøfordele

Effektiv stordrift med miljøfordele. Det er essensen af, hvad fremtidens landmænd skal kunne for at overleve og møde samfundets dagsordener. For Morten Lund Olesen, driftsleder hos Dansk Landbrugs Management (DLM), der driver mere end 4.000 hektar, er det allerede præcis den strategi, han følger.

Et eksempel: Normalt er en båndsprøjte seks til tolv meter bred. Det er hverken stort nok eller smart nok. I en virksomhed som DLM ville den daglige kapacitet være alt for lille. Dér handler det om at udnytte teknologiens muligheder med nye, store og teknologiske redskaber til at gøre arbejdet effektivt og billigt. Da markedet kun byder på små båndsprøjter, har han nu selv udviklet en effektiv stor én af slagsen.

»Det er for gammeldags med de små båndsprøjter, der er på markedet. Vi har en 36 meter bred Horsch sprøjte med nok markedets mest avancerede bomstyring. Den må kunne bruges, så vi kan sprøjte op imod 20 hektar i timen med samme præcision som båndsprøjten«, siger han.

Den vender vi tilbage til.

Sparer pesticid

Når Morten Lund Olesen arbejder med en smartere sprøjte, er det både af hensyn til økonomi og miljø.

»Samfundet efterspørger, at vi sprøjter mindre, og vi får færre og færre muligheder for at bekæmpe ukrudt i takt med, at midler bliver forbudt. Vores strategi er at bruge sprøjtemidlerne optimalt, og det gør vi ved at udvikle teknologien. Samtidig kan vi spare penge og gavne økonomien«, siger han.

Besparelsen på pesticiderne ligger i størrelsesordenen 600-800 kr. pr. hektar. Regner man afskrivninger af udstyr og lignende med, vil beløbet være lidt mindre.

Fremover vil han gerne brede mulighederne for effektiv båndsprøjtning ud.

»I år har vi vist, at det kan lade sig gøre i roer. Nu vil vi se, om det dur til flere afgrøder«, siger Morten Lund Olesen.

Han mener også, at det er ekstremt vigtigt at udvikle teknologi, der kan klare udfordringer i økologien. I økologien er ukrudtsbekæmpelse altafgørende for udbyttet.

»Tidsalderen og økonomien er ikke til at håndluge. Hvis økologi er en ny trend, må man se det i storskala-perspektiv«, siger han.

GPS-styrer

I roer er der meget at vinde ved at skrue op for sprøjtekapaciteten. Den første udfordring er at så roerne så præcist med den seks meter brede såmaskine, at dyserne på den 36 meter brede sprøjte kan køre og ramme direkte i rækkerne. Forskydes såmaskinen bare lidt, så der for eksempel kun er 40 centimeter mellem to rækker, passer dyseafstanden på sprøjten ikke længere med rækkerne hele vejen.

For at undgå denne fejlkilde har Morten Lund Olesen taget det hydrauliske sideskifte, som normalt sidder på radrenseren, og monteret det imellem traktor og såmaskine. Han har derefter sat en ekstra GPS-antenne over såskærene og på såkassen. Hvis der er hældninger, for eksempel når man kører på bakker, kompenseres de af sideskiftet, der er sat mellem traktor og såmaskine og styrer såmaskinen på plads. Såningen sker med en præcision på 1-2 centimeter (RTK).

»Vi erfarede, at selv om marken er relativt flad, skal der korrigeres ret meget, for at trailersprøjten kører præcist over rækkerne. Hælder marken bare lidt til den ene side, følger trailersprøjten ikke præcist traktorens spor, og sprøjtemidlet rammer ikke rigtigt over rækkerne«, siger han.

Via et kamera, der viser rækkerne, kan han fra GPS-skærmen i traktoren med nogle klik på skærmen finjustere, hvor sprøjten kører, så sprøjtemidlet rammer lige, hvor det skal. Sprøjten er i forvejen avanceret og kan korrigeres med en drejebar aksel. »Vi har i efteråret 2018 lavet forsøg med ligeledes at montere en ekstra GPS-antenne over trailersprøjtens dyser. Vi vil til kommende sæson 2019 være klar med en løsning, hvor vi også korrigerer sprøjten via en ekstra GPS-antenne over dyserne«.

»Så kan GPS’en korrigere, så traktorføreren ikke skal gøre det fra kabinen«, siger han.

Også økologisk

En del af bedriften dyrkes økologisk, og der kan det system, han har bygget op, også bruges i sukkerroerne.

I økologiske sukkerroer bruger man en lugerobot i rækkerne, der kan genkende roerne, når de er spiret frem. Men er der rigtig meget ukrudt, kan den ikke se forskel på rækker og ukrudt.

»Når vi sår præcist og har det GPS-kortlagt, kan vi radrense, før roerne spirer frem eller bliver så store, at lugerobotten kan kende dem. På den måde får vi magt over ukrudtet, inden det bliver for stort«, siger han.

Det har netop været en udfordring for økologiske sukkerroedyrkere at få bugt med ukrudt, og sukkerfabrikkens lugerobot slår ikke altid til.

»Nogle gange kan den ikke kende forskel på tidsler og roer, og det duer jo ikke«, siger han.

I de økologiske roer er alternativet ikke sprøjtemidler, men håndlugning til 8-10.000 kr. pr. hektar, mens det koster 330 kr. pr. hektar at radrense.

»Vi kan radrense rigtig mange gange for det, det koster at håndluge«, siger Morten Lund Olesen.