Træflis skal fjerne lugt fra stalden

Biologisk filter, hvor filtermaterialet ikke skal udskiftes

Biofiltre, hvor luften fra stalden ledes op gennem lag af halm, træflis eller lignende, er ikke nye, og flere undersøgelser har vist, at de faktisk kan reducere lugten. Problemerne ved dem er mere af teknisk karakter, blandt andet fylder de meget.

Men en ny løsning er på vej, idet Bio-Rex Technology i Sorø nu introducerer det tysk patenterede Hartmann Bio-Filter i Danmark.

Hartmann Bio-Filter er et modulopbygget fleksibelt biofiltersystem. I forhold til andre biologiske filtre udmærker det sig blandt andet ved at fylde mindre, og ved at filtermaterialet ikke skal udskiftes, samt at luften ikke skal befugtes, inden den ledes op gennem filteret, siger direktør Thomas Olsen, Bio-Rex Technology.

Filteret er opbygget af tre forskellige lag træflis. Nederst ligger et groft materiale der fjerner de groveste partikler og samtidig tjener til at bremse lufthastigheden og fordele luften. Herpå ligger filterets biologisk virksomme del. Det er træflis der er imprægneret med en særlig blanding af enzymer, coenzymer og bakterier, som skal sikre en biologisk nedbrydning og omdannelse af kulhydrater, proteiner og fedt såvel som bakterier, sporer og endotoksiner. Øverst ligger et lag almindelig træflis, som dels tjener som vækstmedie, dels skal holde på fugtigheden i filteret.

Dansk afprøvning

Et prøveanlæg i Tyskland, som har været i funktion i 10 år, har vist sig at kunne reducere lugten med op til 90 procent og indholdet af ammoniak med op til 80 procent.

"Men det skal undersøges under danske forhold," understreger Thomas Olsen.

Derfor går vi nu sammen med Dansk Svineproduktion i gang med at etablere pilotprojekter, hvor målinger skal vise, om de tyske resultater kan bekræftes i Danmark. Jeg regner med, at vi i løbet af kort tid kan få opstillet et eller to testfiltre til hurtige kontrolmålinger, og siden kan der så blive tale om en BAT-undersøgelse," siger han.

Hartmann Bio-Filter vil til en slagtesvinestald fylde cirka én kvadratmeter pr. 10 stipladser. Filteret er modulopbygget, og fem kvadratmeter der altså svarer til 50 stipladser vil koste cirka 10.000 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle