Trods boomende marked for biprodukter: Aftale med biogasbranchen virker

Fødevaresektoren og biogasbranchen respekterer forståelsespapiret Code of Conduct. Det viser ny evaluering i følge Landbrug & Fødevarer.

Fødevaresektoren og biogasbranchen har i de første ni måneder efterlevet principperne i forståelsespapiret Code of Conduct ved anvendelse af animalske biprodukter.

Det viser en ny evaluering i følge Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, der ikke har observeret et brud på aftalen.

- Siden vi indgik Code of Conduct i september 2021, har vi ikke observeret brud på principperne for anvendelsen af de animalske biprodukter. I forbindelse med den evaluering, vi har gennemført med virksomheder, der er særligt aktive på markedet for biprodukterne, er vi blevet bekræftet i, at der ikke er problemer i forhold til overholdelsen af Code of Conduct, fortæller Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse. 

har virket i 9 måneder

Forståelsespapiret Code of Conduct for animalske biprodukter blev indgået mellem Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark i september sidste år.  

Aftalen fastsætter principper for, hvordan udnyttelsen af biomassen disponeres under hensyn til den bioøkonomiske værdipyramide. 

Det vil sige, at biprodukter med potentiale som fødevarer og foder skal have forrang for bl.a. energi-formål ved anvendelse af animalske biprodukter, ligesom der skal tages hensyn til tekniske, økonomiske og geografiske forhold. 

Markant udvikling

Principperne blev indgået mellem Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark efter dialog med erhvervet. 

Ifølge aftaleparterne har forståelsesaftalen altså fungeret efter hensigten - også i den seneste tid, hvor markederne for både foder og biogas har udviklet sig markant. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle