Landmænd vinder først sagerne i retten, ofte fordi myndigheder ikke har fulgt loven og egne vejledninger, påpeger advokat.
Der sker både fejl og ulovligheder, når NaturErhvervstyrelsen behandler sager om krydsoverensstemmelse (KO). Det mener advokat Lauge Fastrup, Thisted, efter at have boret sig ned i den praksis, styrelsen har for sagsbehandling.
Problemet opstår for eksempel, når NaturErhvervstyrelsen skal trække i støtte i en sag, hvor det er kontrol foretaget af Fødevarestyrelsen, der peger på, at landmanden har gjort noget forkert.
Her lægger NaturErhvervstyrelsen uden videre Fødevarestyrelsens påstand til grund for at trække i støtten. Og de gør det uden at »prøve den«, som juristerne siger. Altså uden at tjekke, om regler og vejledninger er fulgt, og uden at fortælle landmanden, at det er sådan de gør. De sagsbehandler kun selve sanktionen, påpeger han.
»Det er hamrende ulovligt. De kan godt lægge Fødevarestyrelsens beviser til grund, men de skal som afgørelsesmyndighed prøve dem først,« siger Lauge Fastrup og fortsætter:
»Det er vel i realiteten det samme, som hvis domstolene uden prøvelse lægger politiets efterforskning til grund for en domfældelse og kun beskæftiger sig med selve udmålingen af straffen.«
Lauge Fastrup er blevet opmærksom på problemets rækkevidde i et 38 siders svarskrift, som Kammeradvokaten har indleveret til retten i Holstebro i forbindelse med en sag, han fører for en landmand. Landmanden får af NaturErhvervstyrelsen at vide, at han kan klage til Fødevareministeriets klagecenter. Men klagecentret kan i sagens natur ikke være første klageinstans for den del af afgørelsen, som NaturErhvervstyrelsen ikke reelt har beskæftiget sig med, påpeger han.
Prøver kun juraen
Fødevarestyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen.
Ifølge Pernille Balslev-Erichsen, enhedschef i NaturErhvervstyrelsen, er det korrekt, at de ikke prøver det faglige skøn, kontrolmyndigheden har lavet. Men NaturErhverv prøver sagerne på anden vis.
»Vi prøver om grundlaget for at trække KO er opfyldt. Vi tjekker, at der er den nødvendige dokumentation fra kontrolmyndigheden - og at reglerne er anvendt rigtigt,« siger hun.
Hvis en landmand eller hans advokat mener, der er fejl, og klager, kan styrelsen enten genoptage sagen selv eller sende den videre til Fødevareministeriets klagecenter.
I Klagecentret oplyser kontorchef Susie Hosainzadeh, at de ikke kan prøve den faglige vurdering.
»Vi kan ikke vurdere, hvor længe et ben for eksempel har været brækket, men vi prøver de retlige rammer og om den sædvanlige praksis er fulgt,« siger hun.
Klagecentret kan fastholde afgørelsen, ændre den – hvilket så godt som aldrig sker - eller bede NaturErhvervstyrelsen genoptage den.
Derudover kan landmanden få sin KO-sag prøvet i en civil retssag.
Forkert klagevejledning
I de sager, hvor NaturErhvervstyrelsen kun har prøvet sanktionsdelen, burde klagecentret ifølge Lauge Fastrup alt andet lige enten have ophævet KO-afgørelsen eller have hjemvist sagen til fornyet behandling i NaturErhverstyrelsen, mener Lauge Fastrup. Klagecentret gør konsekvent ingen af delene, mener han.
Lauge Fastrup mener i øvrigt også, at Klagecentret kun »prøver« sagerne på skrømt og er rystet over, at de forvaltningsretlige regler om klager ikke følges.
»Klagecentret skulle i det mindste tjekke, om Fødevarestyrelsen også har givet landmanden korrekt klagevejledning,« siger han, for det oplever han ikke, at de gør.
Faktaboks
Sagen kort
I juni beskrev LandbrugsAvisen en stribe af sager, der var nået helt frem til retten, hvor landmænd havde vundet over Fødevarestyrelsen.
