Udsigt til genåbning af det kinesiske samfund presser olieprisen i vejret

Prisen for en tønde amerikansk råolie har nået det højeste niveau i otte uger. Det er udsigten til en lempelse af kinesiske covid-19-resktriktioner, der presser prisen i vejret.

Efter flere dages kraftig stigning i olieprisen, faldt prisen på råolien mandag en smule til ro.  

I løbet af bare den seneste uge har brændstofpriserne ellers endnu engang fået et mærkbart ryk i opadgående retning, og det er synligt i gadebilledet. Prisen for en liter dieselolie ligger på tankstationerne ligger nu igen tæt på 15 kroner.

Forklaringen er kraftig stigninger i prisen på råolie den seneste uge. Prisen for en tønde amerikansk WTI-råolie lå mandag på det højeste niveau i otte uger med 114 dollar per. tønde.

Ifølge Bloomberg skyldes stigningerne udsigten til, at de kinesiske myndigheder efter en periode med skrappe covid-19-nedlukningerne igen vil åbne for samfundet. Dermed vil efterspørgslen på olie stige, vurderer markedet.

Stadig volatilt marked

I Shanghai er der nu for tredje dag i træk ikke konstateret nogle covid-19-tilfælde i samfundet ud over folk, der er i karantæne. 

Forude ventes også en feriesæson, der trækker hårdt på de globale oliereserver.

Oliemarkedet er fortsat stærkt volatilt med store udsving, men har indtil for en uge siden svinget op og ned på et lidt lavere niveau. De kraftige udsving skyldes naturligvis hovedsageligt krigen i Ukraine. Alene det seneste år er prisen for en tønde råolie steget med 50 procent. 

Prisen for en tønde nordsøolie er også stegte kraftigt den seneste uge fra et niveau på lige under 104 dollar pr. tønde til 114 dollar pr. tønde. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle