Udsigt til grillvejr skruer op for noteringer på okse- og kalvekød

Danish Crown regulerer noteringer op. Salget går godt, lyder meldingen.

Efter en længere periode med stillestående noteringer på okse- og kalvekød er der i den kommende uge højere afregninger på vej fra Danish Crown Beef.

Afsætningen forløber nemlig godt, melder slagteriselskabet.

Derfor sættes noteringerne op på kalve, kvier og ungtyre op til 16 måneder op med 25 øre, mens kvier, stude og køer fra 16-42 mdr - samt køer og tyre over 24 måneder får hele 40 øre per kilo.

"Hjemmemarkedet melder om god efterspørgsel efter hakket kød og diverse udskæringer til dagligvarehandelens kampagner. Udsigten til sommervejr understøtter salget af udskæringer til grillen", lyder det fra Beef-sælgerne, der også har bemærket, at der er hedebølge på vej til weekenden.
 
Eksporten til Sydeuropa forløber uændret. Der er god efterspørgsel efter rygge og filet og bedste kvalitet bagfjerdinger af kalv og okse, melder Danish Crown Beef.

 

Emneord

coronavirus

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle