Udvalgt til weekend: Ejnar Schultz: Vi skal genopfinde andelsbevægelsen

Nøglen til dansk landbrugs overlevelse i den benhårde konkurrence er at nytænke og genopfinde andelsbevægelsen og skabe en landmandsejet pendant til de kæmpestore, integrerede fødevarevirksomheder, som vinder frem på de internationale markeder i bl.a. Spanien, USA og Brasilien.

Mulighederne ligger i at sikre de samme stordriftsfordele som konkurrenterne ved at indgå i nye, forpligtende samarbejdsmodeller, og samtidig gribe de store dagsordener om klima og bæredygtighed, hvor dansk landbrug som udgangspunkt har et forspring for konkurrenterne.

Det mener Ejnar Schultz, direktør på Seges, landbrugets innovations- og videnscenter i Skejby. Han følger dermed op på den debat, der senest blev rejst af Bent Claudi Lassen, tidligere formand for Danske Slagterier, ved Landbrugsraadets 100-års jubilæum.

"Vi skal afværge truslerne og gribe mulighederne, indhente de andres konkurrencekraft og drive forretning på, at vi er længere fremme med klima og bæredygtighed. Men det kræver, at vi tænker ud af boksen. Plejer er død", siger Ejnar Schultz.

Nye stærke konkurrenter

Ifølge Ejnar Schultz er situationen den lidt paradoksale, at truslerne mod dansk landbrug i form af hård konkurrence på eksportmarkederne er store, men det er mulighederne også, hvis vi forstår at gribe dem.

Både efterspørgslen på fødevarer og interessen for at investere i fødevaresektoren er i vækst, fordi verdens befolkning vokser og fordi flere bliver velhavende nok til at købe dyrere fødevarer. Det har givet sig udslag i en fremvækst af kapitalstærke konkurrenter af en frygtindgydende kaliber.

"Fødevaresektoren har tiltrukket eksterne investorer og investeringer i en størrelsesorden, vi ikke har kendt før", siger Ejnar Schultz.

De slår sig typisk ned i lande med lave omkostninger og er karakteriseret ved, at de bygger kolossale, integrerede fødevarevirksomheder, hvor de kontrollerer en meget stor del af kæden. Det vil sige alt fra genetik, fremavl, produktion og slagtning til afsætning.

»De producerer deres eget foder, ansætter de dygtigste rådgivere og analyserer, optimerer og standardiserer ud deres egne data i hele værdikæden.

Men samtidig er klima- og bæredygtighedsdagsordenen, som dansk landbrug har et forspring på, i vækst, pointerer Ejnar Schultz.

Må tænkes forfra

Men hvordan skal dansk landbrug med Europas højeste omkostninger stå op imod de kapitalstærke integrationer?

De store, danske andelsselskaber hører til Danmarks største virksomheder og er også store i international sammenhæng. Primærlandbrugets struktur er i sagens natur ikke fulgt med virksomhederne og har dermed i udgangspunktet ikke de samme muligheder for stordrift. Men det kan vi få, mener Ejnar Schultz.

»Vi er andelsselskabernes vugge. Nu skal vi genopfinde og nytænke den styrke, vi har i andelsbevægelsen - både til at slå de nye konkurrenter og for at gribe de muligheder, som globaliseringen og debatten om bæredygtighed giver«.

Ejnar Schultz slår konkret til lyd for en ’nytænkning’ af andelsbevægelsen, hvor danske landmænd lader sig inspirere og bruger de samme greb som de store integratorer med den markante forskel, at det ikke er multinationale selskaber men danske landmænd, der ejer det hele: landbrug, virksomheder, rådgivning.

Virk som integrator

Seges-direktøren tror, der ligger der store, uudnyttede muligheder for dansk landbrug i at optimere på stordrift og standardisering, bl.a. på slagtesvineproduktionen, som altid er meget konkurrenceudsat.

Det forudsætter, understreger han, at landmændene er åbne for at samarbejde tættere, både med hinanden og med deres forsynings- og afsætningsvirksomheder.

»Vi skal hente konkurrenternes konkurrencekraft og finde sammen i nye samarbejdsformer, hvor vi kommer i samme båd og måler os på den samlede succes. I et sådant stærkt samarbejde bliver man måske også mere ’lækker’ for andre investorer«.

Seges arbejder ifølge Ejnar Schultz konkret med oplæg til nye samarbejdsmodeller, hvor grupper af landmænd, f.eks. slagtesvineproducenter, indgår i forpligtende, kontraktlige samarbejder, typisk i en A/S-konstruktion med fælles bestyrelse. Den kan være sammensat af repræsentanter fra hele kæden og kan være med overskuds- og underskudsdeling.

Nye vinde blæser

»Der blæser nye vinde, og vi har fået stærkere konkurrenter. Derfor er vi alle - landmænd, virksomheder, rådgivning og Seges - nødt til at rykke tættere sammen i bussen og se på, hvordan vi kan skrue vi den her kæde sammen forfra, så den er megastærk, og så vi kan høste de samme stordriftsfordele som vores nye, kæmpestore konkurrenter«.

»Til gengæld må man så smide lidt af sin selvstændighed«.

»Hvordan vil du sælge dét budskab til en driftig, selvstændig svineproducent?«

»Det bliver svært, men det starter med, at nogen tør gå forrest. Nogen, som er klar til at forpligte sig i en anden form for samarbejde, end vi er vant til«, siger Ejnar Schultz. Han vil ikke sige præcis. hvor han synes, bolden ligger, hvis visionerne skal føres ud i livet. Initiativet kan komme fra både landmænd, virksomheder og rådgivere.

»Men nu har vi i alt fald fået startet en meget vigtig debat. Nu er det op til alle aktører at drøfte det hjemme i egne bestyrelser«.