Udvalgt til weekend: Nu kan naboer få penge for overskudshalm hos Fremtidens Landmand

Tre vidt forskellige landmænd er udpeget som Fremtidens Landmand inden for deres felt. De er kendetegnet ved at turde gå forrest og udvikle noget nyt. Besøg de tre landmænd, og hør, hvad der sker på deres bedrift i denne måned.

Bedre neddeling af halm giver højere gasudbytte, så det betaler sig at købe affaldshalm, hos Kristian Lundgaard-Karlshøj hos Ausumgaard.

Biogas er bæredygtig energi. Men at bruge affaldshalm fra naboer er ikke rigtigt bæredygtigt, hvis der ikke er penge til at betale noget for halmen.

Nu har Kristian Lundgaard-Karlshøj fundet en måde at udnytte tungtomsættelige biomasser bedre, end han oprindeligt havde regnet med, og det betyder, at han kan betale penge for naboers halm.

Normalt koster en bigballe 250 kr., og Ausumgaard vil kunne betale 30-40 kr. pr. bigballe.

"Det betyder, at vi kan dække transporten, men vi snakker jo om kasserede halmballer, der er blevet våde af regn eller ensilagesaft, som andre bare skal af med", forklarer han.

Når Kristian Lundgaard-Karlshøj nu kan betale, er det, fordi han har fået aftale med en maskinstation, der opriver og neddeler halmen mere effektivt med en såkaldt I-Grinder, så bakterierne bedre kan få fat og lave mere af halmen til gas.

Den snittede halm lægges i stak med ensilage.

"Før var halmen for glat og tør", siger han.

Den del af processen medvirker også til et højere gasudbytte, så de nu kan få en forretning ud af halmen, selv med betaling.

Kristian Lundgaard-Karlshøj glæder sig over, at det er lykkedes at gennemføre de justeringer af biogasanlægget, han gerne ønskede inden udgangen af 2019, og inden staten bremser op for tilskudsmulighederne.

Afregningsprisen for biogas er faldet i 2019. Det kompenseres først i 2020 med et tillæg i prisen. I år er tillægget lavt, fordi prisen var høj i 2018.

"Det er en lidt uheldig forskydning", siger han.


"Sprøjten kører bedre, end vi turde håbe"

 

DLM går all in med båndsprøjten i roerne, og de seneste justeringer har løst problemerne med at ramme præcist.

Roedyrkerne, miljøet og landbrugets image kan glæde sig.

Hos Dansk Landbrugs Mana-gement (DLM) kører den 36 meter brede sprøjte, som driftsleder Morten Lund Olesen har videreudviklet til en båndsprøjte, nu, som den skal.

Sidste år var første år, de forsøgte sig med båndsprøjtning, og der har været børnesygdomme, som skulle udryddes. I 2018 måtte manden på traktoren selv styre lidt med, når han kørte med sprøjten, hvis den kun skulle ramme præcist. Men i år kører det 100 procent automatisk efter, at der er justeret på PVM proportionalventiler og sideskiftet.

"Doseringen er nu på 40 procent af, hvad vi brugte før, når det gælder ukrudtsbekæmpelsen, så dér er besparelsen 60 procent. Når vi når til svampesprøjtningerne, har rækkerne lukket, så der har vi ikke nogen besparelse. I kr. og øre regner vi med at spare 700 kr. pr. hektar ud af 1.800 til 2.000 kr. pr. hektar", siger Morten Lund Olesen.

Han er gået all in med båndsprøjtning på hele det konventionelle areal med roer, efter at det er lykkedes at ombygge sprøjten til båndsprøjte, der kan ramme lige i rækkerne eller lige mellem rækkerne alt efter, hvad men ønsker. I år er det kun 55 hektar selv om sprøjten med lethed kunne klare et større areal.

"Det er godt for os allesammen", siger han.

Det vil sige, at landmanden sparer penge til kemikalier, miljøet bliver påvirket mindre, og endelig er det godt for landbrugets image.

"Vi viser, at landbruget selv gør noget for at nedbringe forbruget af pesticider", siger han.


Tester næringsstoffer på ny måde


Albrechtsanalyse vurderer behov efter forholdet mellem næringsstoffer mere end på den konkrete koncentration.

Efter en tur til England med Økologirådgivning Danmark har Søren S. Jensen nu kastet sig ud i en ny måde at lave jordbundsanalyser. En af markerne har fået en såkaldt Albrechtsanalyse, mens resten af markerne har fået en standard GPS-analyse.

Albrechtsanalysen er standardjordprøve i Storbritannien. Søren S. Jensen hørte om den på en studietur med Økologirådgivning Danmark. Den er populær blandt økologer.

"Albrechtsanalysen ser mere på forholdet mellem de forskellige næringsstoffer end på niveauet af det enkelte næringsstof. Jeg synes, det lød overbevisende, da de fortalte om det, så nu prøver vi en af hver", siger han.

Albrechtsanalysen er baseret på en samleanalyse fra en 10 hektar stor mark. GPS-analysen giver derimod resultater for en lang række punkter i marken.

Ifølge Albrechtsanalysen skal han tilføre magnesium. Samtidig anbefaler analysen, at man tilfører det ad flere gange og på planter, der er i god vækst.

Samme mark, som er testet efter Albrectsanalysen, er også testet med GPS-analysen. GPS analysen viser at denne mark er ret ensartet. Derfor vil der ikke ske den helt store differentiering.

Albrecthsanalysen koster 2.400 kr. pr. analyse, der finder sted i Storbritannien. En GPS-analyse for 5 hektar koster 1.300 kr.

Ellers går det nu igen stil-le og roligt på Nyborggaard. Onsdag blev de sidste marker sået til. Det var hampemarkerne. Hampen skal helst sås, så den kommer hurtigt op at konkurrere med ukrudtet.

Faktaboks

Ausumgaard:

  • Kristian Lundgaard-Karlshøj, 41 år, 700 hektar under omlægning til økologi.
  • Tre vindmøller, biogas, kyllingeproduktion (500.000 stk. årligt), mindre produktion af velfærdsgrise og larver.
  • Holder markeder og plejer naboskabet.

DLM:

  • Morten Lund Olesen, 30 år og driftsleder hos Dansk Landbrugs Management (DLM), der råder over 5.230 hektar.
  • Udvikler teknologien i stor skala med henblik på rationel drift, mindre pesticidforbrug og bedre indtjening.

Nyborggaard:

  • Søren Skjølstrup Jensen, 37 år. 
  • 115 hektar med hør, hamp, raps og korn.
  • Producerer selv olier og proteinpulver. 
  • Sælger til Helsam en gros og i egen webshop og gårdbutik.
  • Markedsfører via sociale medier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle