Udvalgt til weekend: Svineproducent vil være supersize og drømmer om 2.500 søer

Supersize.

Når Jens Peter Lunden skal sætte et ord på fremtiden for sin griseproduktion, så henter han et begreb hentet fra den amerikanske burger-verden. Planerne for produktionen hjemme på hovedgården Asdal ved Hirtshals er nemlig, at det skal være supersize - altså kæmpestor.

Omsat til Jens Peters griseproduktion svarer det til et sted mellem 2.500 og 3.000 søer med tilhørende slagtesvineproduktion – supersize og full-line med andre ord.

"Jeg tror på den danske griseproduktion, og jeg er sikker på, at vi på et tidspunkt vil få den rigtige betaling for grisekødet. Dansk grisekød lever op til alle de krav, som man kan stille til kødproduktion".

Allerede i dag er Jens Peter Lunden med i Danish Crowns projekt ’Bæredygtigt Kød’ og har valgt at lade den årlige produktion af godt 35.000 slagtesvin bæredygtighedscertificere som grønne grise, GrønGris, så flæskestegene og frikadellerne kan spises med god klima-samvittighed.

Meget mere end grise

Så vidt grisene, som er basis for Jens Peters forretning.

"Det er dem, der skal hjælpe med at betale mine regninger. Altså ikke kun balance uden avance", som Jens Peter Lunden udtrykker det.

Men grisene udgør faktisk kun en tredjedel af forretningen hos den entreprenante nordjyde, der står i spidsen for en koncern på fire ben – planteavl, grise, gas og vind.

To store biogasanlæg og seks møller, hvoraf de tre er de største vindmøller, der er sat op i Danmark, udgør de to andre ben og tilsammen andre to tredjedele af koncernen. Grøngas Hjørring og Grøngas Vrå forsyner de to byer i Vendsyssel med gas, varme og el, og efter i 2013 at have solgt halvdelen af aktierne til verdens største privatejede energiselskab, det tyske E.ON, er gassen fra de nordjyske grise gylle koblet på det europæiske naturgasnet og kan i princippet ende i Spanien.

"Det ville da også være det letteste for mig at koncentrere mig om gas og vind og så droppe grisene. Men jeg kan lide at se tingene vokse", erkender Jens Peter Lunden og smiler skævt:

"Når folk spørger, hvorfor jeg sætter tingene i gang, svarer jeg, at det er for pengenes skyld og selvfølgelig også for miljø og klima. Men her vægter bundlinjen mest, da det er den, der sørger for, at miljø og klimagevinsten fastholdes i det lange løb".

"Det er penge, der får det hele til at dreje rundt. Hvis jeg ikke kunne tjene penge på det, så stopper det. Så enkelt er det".

Uden om fristelser

Som landmand har Jens Peter Lunden vist sig at kunne agere uden om nogle af de fristelser, der har sendt andre landmænd i knæ. De nuværende produktionsanlæg er bygget til nærmest halv pris af, hvad andre har betalt af for »dyre bygninger og komplicerede løsninger, som ingen forstår at bruge«:

"Nogle gange har en rådgiver sagt til mig, at vi skal lave en løsning her eller noget andet smart der, og så har jeg spurgt, hvad skal jeg bruge det til?", siger Lunden som forklaring på, at han altid er gået efter de mindst komplicerede og dermed billigste løsninger.

Far-type og sprællemand

I sin virksomhedsbestyrelse har Jens Peter Lunden både en far-type og en sprællemand repræsenteret. Faren er ham, der spørger, om det nu er klogt, det jens Peter har i tankerne, mens sprællemanden udfordrer og vil vide, hvorfor han ikke gør det på en anden måde.

"Og det er det, vi mangler i andelsselskaberne. Der sidder alt for mange med den samme profil. Vi er superdygtige til at lave grise og til at få hinanden valgt ind. Men så sidder vi 10 fuldstændig ens landmænd på rad og række og bekræfter hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert. Ingen andre milliardvirksomheder vil drive en virksomhed med ens profiler. Vi har verdens bedste erhverv og verdens bedste landmandsuddannelse, men vi ved ikke alt om finansiering, markedsføring, kundeforhold i store virksomheder. Ejerne skal lægge strategien, og bestyrelsen skal have en sammensætning, så strategien kan gennemføres".

"Vi landmænd er jo voldsomt gode til at tage beslutninger på vores bedrift, men jeg synes ikke, at vi altid træffer de rigtige beslutninger i vores virksomheder. Og i sidste ende bliver det en stærk direktion og en svag bestyrelse, der kommer til at bestemme", mener Jens Peter Lunden.

Jens Peter Lunden om:

• For dyre bygninger: Mange tager beslutninger ud fra et nu og her kig, men jeg vil tage den rigtige beslutning første gang. Man får gæld, hver gang man bygger om. Jeg har set eksempler på stalde på under 15 år, som allerede nu er bygget om tre gange, fordi man lige kunne få plads til en ko, en so eller flere grise uden at tænke langt. Rådgiverne glemmer nogle gange at rådgive os landmænd om det, vi har brug for, nemlig langsigtede løsninger. 
• Overflødig rådgivning: Jeg tror ikke på helhedsrådgivning. Det er for dyre løsninger. Jeg kan kun bruge konsulenter til konkrete opgaver, men ellers ikke. Regnskabssystemet Ø90 er det værste eksempel. Hvordan kan man tro, at de få tusinde danske landmænd, der snart er tilbage, kan lave en økonomiløsning, der slår Navision, som er blandt verdens mest brugte økonomistyresystemer. Jeg har fået tilpasset Navision, så det passer til min bedrift, så det kan bruges på kryds og tværs af regnskaber, virksomheder og driftgrene til at finde de svage punkter i mine virksomheder. Ø90 er i dag mere et redskab for kreditorer og banker. Der er mange informationer, som landmanden ikke har brug for, men som banken tapper og kan bruge i deres systemer. I Ø90 kan man ikke få de koncernnøgletal, som man har brug for. Den 12. april havde jeg de første kvartalstal for 2019, andre kender ikke engang deres regnskab fra 2018 endnu. 
• Vores penge: Andelsselskaberne har drevet det langt for vores penge. Men vi skal have flere penge på navn, så det ikke bliver så let for en direktion/bestyrelse at kaste sig ud i et eller andet dyrt eventyr for vores penge. Det er fremsynet, at virksomhederne er kommet ud i verden, men kapitalen skal forrentes. Det har været for let for mange andelsselskaber at bruge vores penge. Hvis de havde skulle låne i banken, hvor der er anderledes krav til afkastet, så havde de holdt sig tilbage. 
• Bestyrelser: Vi sidder alt for mange med den samme profil i andelsselskabernes bestyrelser. Vi skal have eksterne bestyrelsesfolk med en anden profil. Der skal være folk med forstand på f.eks. finansiering, markedsføring og afsætning. Bestyrelsen skal udpege en antal kandidater udefra og så lade repræsentantskabet vælge blandt dem. Det skal være profiler og ikke venner, der kommer i bestyrelsen. Man skal maks. kunne sidde i otte år og kun så længe, at man kan stille de rigtige spørgsmål.
• Politik: Hold jer til fakta, lad være med at kalde problemerne og udfordringerne noget andet, end det er, og søg løsninger ud fra det. Nogle gange lyder det fra Axelborg, som om man taler som bedrevidende og ikke forholder sig til fakta, fordi man ønsker en løsning for at få ro. Fortæl dog, at landbruget ikke kan klare sig uden kvælstof, det er et faktum.
• Tørken: Alle i landbruget vidste, at der ville blive udvasket mere kvælstof om efteråret efter den tørre sommer, hvor man havde gødet efter normal nedbør og på grund af tørken blev denne gødning selvfølgelig ikke optaget af planterne og gav mulighed for ekstra udledning. Hvorfor sagde man ikke det med det samme i stedet for at gå og gemme på det og lade ministeren profilere sig på den sag på vores bekostning.