Af Bent H. Knudsen, Vestervang Alle 89, Løgstør
Ifølge medierne har myndighederne nu (igen) ændret på de grundlæggende forudsætninger i Danmarks CO2-beregninger. Man har nu ”regnet ud”, at de danske skove optager betydeligt mere CO2, end man ”tidligere regnede” med, og at man derfor er meget tæt på 2030-målet for Danmarks CO2-udledning.
Uforståelige ting
Der sker mange helt uforståelige ting i denne sag om CO2. Hvad har pludseligt ændret sig i bladenes optag af CO2 i vore skove end tidligere antaget? Ændrer man pludseligt på noget i regne-modellen, (på papiret lader man træerne blive ældre før fældning bl.a.) hvilket så ser bedre ud i forhold til det ønskede? Hvordan kan man pludselig opdage, at bladene i vore skove nu optager mere CO2, samtidig med at CO2-optaget i bladene på landmændenes afgrøder slet ikke regnes med?
I forhold til klimaet er CO2-optaget ens om det optages i en skov eller en mark .
Ligeledes er det uforståeligt, at de afgrøder (halm til fjernvarme og kraftværker, samt husdyrgødning til biogasanlæg) fra landmænds marker og stalde, som er CO2-neutrale energikilder, og som erstatter fossile brændsler, tilskrives til energisektoren i stedet for til dem, der leverede de CO2-neutrale afgrøder: Landmændene. Ifølge VE-Nyt vil el-og fjernvarmesektoren ved en fremskrivning have neutral, måske endda negativ CO2-udledning. Det sker med lånte fjer, som landbruget skal betale afgift af.
Ingen gennemskuelighed
Sådanne virkelig uforståelige ting svækker tilliden til disse ”beregninger”, som hele tiden flytter sig, men uden gennemskuelighed i ændringerne.
Klimaministeren siger, at det, at man er tæt på 2030-målet, ændrer ikke på, at landbruget skal have en CO2-afgift (på biologiske processer). Til trods for at energisektoren godskrives store CO2-optag fra landbruget.
Klimaministeren gemmer sig bag en FN-regnemodel, som ikke skelner mellem fossilt CO2 og biologisk udledning, som er i balance , da der her ikke kan udledes mere CO2 , end der optages i afgrøderne året før. Denne FN-regnemodel har aldrig været tiltænkt som grundlag for en CO2-afgift på biologiske processer. Hvilket også kan ses ved, at intet andet land end Danmark kan bruge den.
Med en CO2-afgift på landbruget, som vel eksporterer 80% af sin samlede produktion, da vil landbruget miste det meste af sin afsætning på ekportmarkederne, da man her har en ubønhørlig priskonkurrence.
Grotesk projekt
Lavprisproducenter som Brasilien og USA har allerede erobret store dele af vort tidligere givtige marked i Fjernøsten .
Jo mere, der arbejdes omkring en CO2-afgift på landbrugsproduktion , jo mere grotesk bliver projektet, som grundet ovenstående endda vil være i direkte modstrid med det grundlag, som denne regering lod sig etablere på. Bliver dette endnu et løftebrud?
