Ugen på spidsen: Brug antibiotika med omtanke - se de overraskende fakta
Et lille forbrug giver mindre resistens end et større forbrug. Derfor skal man fortsat arbejde for et så lavt forbrug som muligt.

Svinefagdyrlæge Anders Holm, Danvet, kom på deres årsmøde forleden med nogle interessante betragtninger omkring forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion:

* Forbruget er faldet 25 procent de sidste otte år.

* I samme periode er svineproduktionen steget.

* Dansk svineproduktion bruger kun en fjerdedel antibiotika i forhold til sammenlignelige lande.

* To grupper antibiotika, cephalosporiner og colistin, har erhvervet udfaset, men begge er udbredt i andre lande

* Trods brug af fx tetracyklin ser man ikke en øget resistens hos grise

84 procent af svineproducenter overholdt medicinregler Søndag 4. marts 2018 · 09:55

Særligt det sidste punkt er værd at hæfte sig ved.

Det viser sig, at de bakterier, der får god plads, mens man gennemfører en antibiotika-behandling, ikke klarer sig så godt, når behandlingen er slut, og de skal kæmpe med andre bakterier om pladsen.

Desuden gør det en forskel, at antibitikabehandlede dyr, modsat mennesker, kun bliver i populationen kort tid efter end behandling. Begge forhold har betydning for, at problemet med resistens ikke er så stort som frygtet.

Selvom det er gode nyheder, får det ikke Anders Holm til at give los på antibiotika.

Det er nemlig stadig sådan, at et lille forbrug giver mindre resistens end et større forbrug. Derfor skal man fortsat arbejde for et så lavt forbrug som muligt.

Når 60 procent af forbruget af antibiotika går til smågrise, er det ifølge Anders Holm vigtigt at sætte ind her: holddrift, vask, udtørring og god plads til grisene. Og naturligvis fravænning af en sund og stærk gris.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle