Der findes lige nu to ulvezoner i Danmark, hvor der gives tilskud til ulvesikre hegn. Der findes dog flere steder i Danmark, hvor ulven har slået sig ned, der ikke er ulvezoner. Det gælder blandt andet Klelund Plantage.
Hvad skal der til, for at et område kan erklæres som en ulvezone? Og kan man gøre Klelund Plantage til en ulvezone?
Det spørgsmål har folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) stillet til miljøminister Lea Wermelin, efter en række lodsejere og lokale landmænd fra området omkring plantagen har udtrykt bekymring over, at ulven har slået sig ned i området. Det skriver JydskeVestkysten Vejen.
Ulveparret i Klelund Plantage har ynglet for andet år i træk, sidste år fik ulveparret fire hvalpe og i år er der indtil videre bekræftet én ulveunge. Det er både bekymring for de mindre børn, men også husdyrenes sikkerhed, der har fået lodsejerne til at række ud til politikeren.
- Jeg forstår godt, at man på en eller anden måde reagerer. Jeg vil gøre alt for at hjælpe de her lodsejere til for eksempel at få erklæret Klelund som ulvezone, siger Anni Matthiesen.
På nuværende tidspunkt findes der to ulvezoner i Danmark.
Det ene område ligger i Vestjylland og er cirka 1730 kvadratkilometer. Det strækker sig langs vestkysten fra Søndervig i syd til Thyborøn i nord, ind langs Limfjorden til Struer, og mod øst går det ind til Holstebro, Aulum og Videbæk.
Det midtjyske ulveområde er cirka 570 kvadratkilometer og går fra Silkeborg vestpå til Herning, sydpå til Brande, østpå til Nørre Snede og tilbage til Silkeborg.
Dermed er hverken Klelund Plantage eller Borris Skydeterræn, hvor et ulvepar også har ynglet og fået otte hvalpe i år, en del af de nationale ulvezoner.
Derudover findes der et ulvepar i Oksbøl-reviret i Sydvestjylland, men de ventes ikke at yngle i år, fordi de ikke har dannet par særlig længe.
Der vurderes på nuværende tidspunkt at være 16 voksne, vildtlevende ulve i landet. Det er inklusive de tre par.
Der er to ulveområder, hvor man kan få tilskud til ulvehegn. Det vestlige område blev udvidet i april 2021.
