Venner høstede sammen for sidste gang

På Nordfyn havde tre venner deres sidste rigtige høst sammen

Da Peter Christensen, 23, og hans ven Casper Rasmussen, 24, for fire år siden gik og samlede sten for en af Peters fars kunder, havde de næppe forestillet sig det venskab der skulle komme ud af det. 

”Vi gik og samlede sten på Anders´mark. Vi havde fået tjansen fordi min far var frøavlskonsulent for ham”, siger Peter Christensen. 

Landmanden var Anders Bay, 42, og mens drengene samlede sten spurgte han dem om de kunne køre traktor.

”Casper havde prøvet det før, men jeg havde ikke. Men vi endte så med at være med til høsten”, siger Peter Christensen. 

Siden har de to venner været med til høsten på Agernæsgaarden på Nordfyn hvert år. Også selv om de begge er under uddannelse. 

”Det er et godt afbræk. At komme væk fra Aarhus og ikke være omgivet af bygninger”, siger Peter Christensen. 

Selv om høsten er hårdt arbejde ser både han og Casper Rasmussen det som en ferie. Og så er de blevet gode venner med Anders Bay. 

”Han er jo blevet en kammerat, vi ses hele året. Og hvis i er hjemme kan vi nemt lige stikke hovedet ind til en bajer”, siger Peter Christensen. 

Nye kræfter

På grund af venskabet er det også vemodigt, at årets høst blev vennernes sidste, hele høst.

Både Peter Christensen og Casper Rasmussen er færdige med deres uddannelser som henholdsvis bygningskonstruktør og tømrer, og derfor skal de nu ud i jobs. 

”Vi regner da med at komme og være med nogle dage alligevel.”, siger Peter Christensen.

”Men det bliver ikke til de 300 timer i måneden, som vi er vant til.”

Desuden tilføjer han, at hans lillebror i år er blevet prøvet af, og at han sandsynligvis overtager tjansen. 

Peter Christensen kan ikke på stående fod huske udbytterne på de otte forskellige afgrøder, de har høstet på bedriftens 300 hektar.

”Men det har ikke været så godt som det plejer”, siger han.

Han tilføjer, at det til gengæld har været nemt og hurtigt. De var færdige med høsten allerede tredje august. 

”Så der har været tid til at spise i marken. Det plejer sgu ellers at foregå i traktoren”, siger Peter Christensen. 

Han meddeler desuden, at de har sået deres efterafgrøder umiddelbart efter høsten af hveden. 

”Det tror jeg ikke at der er andre som har gjort”. 

Peter Christensen deltager i "Skyd høsten bedst" med sine billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Konkurrencen slutter den 2. september 2018

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle